Et af anklagerens kvindelige vidner i sagen mod Roj-TV blev i går aften truet af en maskeret og bevæbnet mand.
Ifølge forsvarer for Roj-TV, Bjørn Elmquist skulle den truede mand have sagt, at ”hvis vidnet ikke forklarede det samme i retten som til tyrkisk politi, vil det gå ud over vidnets familie”. Det skriver Ritzau i dag.
At kvinden er blevet truet bliver bekræftet af Københavns Politi, der dog ikke vil fortælle mere.
Ifølge det prokurdiske nyhedsbureau Firatnews.com er den truede kvinde et tidligere PKK-medlem, der i tyrkisk varetægt har udtalt sig negativt om PKK og Roj-TV, og som blev truet af en maskeret, tyrkisk-talende mand:
– Hvis du ikke udtaler dig til ulempe for Roj-TV, vil du og dit barn dø, skulle manden have sagt til den højgravide kvinde og truet hende med kniv, ifølge Firatnews.com