Tre kurdiske kvindelige aktivister er i dag fundet døde med skudsår i hovedet i Paris.

Blandt de tre døde kvinde er en Sakine Cansiz, medstifter af PKK (Kurdistans Arbejderparti). De to andre dræbte kvinder er Fidan Dogan, som er repræsentant for KNK (Kurdistan National Congress) i Paris og Leyla Söylemez.

Den franske indenrigsminister Manuel Valls kalder drabene for “uacceptable”.

Motivet for skyderiet er uklar.

“Disse mord kan ikke tolereres, og jeg håber, at undersøgelsen hurtigt vil gøre fremskridt, men lad os lade efterforskerne gøre deres arbejde,” siger Valls til France-Info radio.

Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Frankrig (Feyka) har opfordret til en demonstration i Paris.

En af kvinderne var den 32-årige Fidan Dogan, der arbejdede i Det Kurdiske Instituts informationscenter.

FIRATNEWS.COM & EKURD.NET

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer