Ofre for folkemord og massakrer må leve med minder og traumer hele livet, siger ekspert i rehabilitering af torturofre.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Karen Prip, en ekspert fra RTC (RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre) har de sidste mange år arbejdet med rehabilitering af patienter, heriblandt kurdere fra Irak.
Mange af dem har oplevet Anfal, en folkemordskampagne, som Iraks daværende præsident Saddam Hussein førte mod landets kurdiske mindretal. 182.000 kurdere formodes dræbt under Anfal.
– Når man har været udsat for noget som Anfal, er det et minde, der sidder i kroppen resten af livet, og kan dukke op ved mareridt om natten eller ved, at man ser ganske uskadelige ting i det daglige, som kan associeres til Anfal, fortæller Karen Prip.
Hun beretter, at de fleste af hendes kurdiske patienter og bekendte lider af posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, en psykisk tilstand, der opstår efter voldsomme begivenheder, som tortur, krig og lignende.
Hun peger især på uvisheden om de forsvundnes skæbner som årsag til, at minderne fra Anfal er ”lyslevende”. Prip udtaler, at erindringerne fra de voldsomme oplevelser kan være ukontrollable.
Flygtede til Danmark
En af dem, der er blevet behandlet på RTC, er Shamal Salim, en tidligere kurdisk peshmerga (partisan), der flygtede fra irakisk Kurdistan til Danmark i 1992, hvor han fik asyl. Hjemme i Kurdistan var han bl.a. blevet udsat for kemiske angreb.
Behandlingen på RTC har forbedret Shamal. Men han døjer stadigvæk med eftervirkninger af sine oplevelser i Irak.
– Man skal leve med alle grusomhederne hele livet, Anfal er stadig Anfal, stadig massegrave og vold, stadig giftgasangreb, om der går 20 eller 50 år, slutter han af.
