Zarathustrianisme – kurdernes oprindelige religion
Zarathustrianisme, også kaldet zoroastrianisme eller parsisme Persisk: "زرتشت" eller "Zaratush" er en iransk religion, der før islam var statreligion i landet og i dag har ganske få tilhængere i Iran og Indien. I de oldpersiske religioner (mazdaismen) havde man både gode og onde guder, der bekæmpede hinanden. Den gode overgud, der skabte liv, hed Ahura Mazda, den onde, der skabte ikke-liv, hed Angra Mainyu. I anden halvdel af det andet årtusind f.Kr. levede i Iran en mand,Zarathustra eller Zoroaster, der blev profet for Ahura Mazda. Der er tvivl om, hvornår Zarathustra egentlig levede, og Dictionary of the Bible daterer hans død væsentligt senere, nemlig til 561 f.Kr., omkring det tidspunkt, hvor zoroastrismen blev statsreligion i Persien. Også zoroastrismen [...]