To mænd der dræbte den 20-årige kurdiske kvinde Banaz Mahmod i et såkaldt æresdrab i London er blevet fængslet på livstid.

Af Deniz Berxwedan Serinci
————————————————————————————————————————
Mohammed Ali og Omar Hussain angreb og kvalte Banaz Mahmod ihjel i Mitcham, London, i januar 2006 efter ordre fra hendes far og onkel.

Banaz Mahmod blev myrdet, fordi hun var blevet forelsket sig i en mand i strid med familiens ønsker.

Et par uger inden hun blev dræbt, havde hun navngivet sine mordere i et brev, som hun havde sendt til politiet. Heri skrev hun, at Mohammed Ali og Omar Hussain var “klar og villige til at dræbe mig”.

Mohammed Ali skal ifølge dommeren sidde 22 år i fængsel, mens Omar Hussain forventes at blive idømt mindst 21 år.

Oprindeligt flygtede de gerningsmænd til Irak efter æresdrabet, men blev arresteret og udleveret til Storbritannien til retsforfølgelse.

Den dræbte kvindes far Mahmod Mahmod og bror, Ari, er allerede blevet fængslet på livstid for deres involvering i æresdrabet.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer