To kurdiske brødre Delshad og Ardashir blev studenter samtidig i Odense.
20-årige Ardashir og 22-årige Delchad Sulaiman stammer fra Dêrik i syrisk Kurdistan. Ardasher kom til Danmark i 2016, mens storebroren kom året før. Den yngste bror blev i dag student fra Mulernes Legatskole, mens Delshad fik huen på Fyns HF.
Hvad er fremtidsdrømmen?
Delshad: Jeg vil gerne studere til bygningsingeniør på Syddansk Universitet (SDU) i Odense. Jeg har søgt og venter på svar.
Ardashir: Jeg vil gerne læse medicin på SDU. Jeg tror godt, at jeg kan komme ind på studiet, fordi jeg har et godt gennemsnit.
Hvad var udfordringerne, da I kom til Danmark?
Ardashir: I starten kunne jeg ikke sproget. Det var svært. Men jeg fandt ud af, man skulle bare have modet til at prøve det.
Delshad: Jeg startede med at arbejde og deltog i forskellige fodboldklubber og lærte dansk der.
Har I en opfordring til andre?
Ardashir: Jeg siger altid til mine venner, at de bør tage sig en uddannelse. Fordi det er derigennem, at man kan finde sig et arbejde og sikre sig en fremtid – især når man er i Danmark og man har mulighed for det.