To kurdere valgt ind i Norges parlament, en fra tyrkisk Kurdistan og en fra syrisk Kurdistan.
Foto: Einar Aslaksen
To kurdere, en fra Bakur (tyrkisk Kurdistan) og en fra Rojava (syrisk Kurdistan) er blevet valgt ind i det norske parlament, Stortinget.
32-årige Seher Aydar er født i Tyrkiet og kom til Norge som 11-årig, hvor hun voksede op i Fredrikstad. Aydar stillede op for det Røde Parti. Hun er tidligere leder af Rød Ungdom fra 2012 til 2014, hvor hun var den første leder med ikke-europæisk baggrund.
På Facebook skriver Aydar:
“Vi klarede det! Jeg har fået en masse dejlig feedback. Der er en ting der går igen; håb. I skal alle vide, at vi kommer til at arbejde hårdt for at gøre os fortjent til tilliden.”
Den anden parlamentariker er Mani Hussaini, en 33-årig kurder fra Qamişlo i syrisk Kurdistan. Han er fra Arbejderpartiet og tidligere leder af partiets ungdomsafdeling (AUF) fra 2014 til 2018.
Hussaini kom til Norge som 12-årig, da hans forældre søgte asyl, først i Sverige, senere i Norge.
I dag studerer Hussaini Innovation og Teknologi ved universitetet i Oslo.
På Facebook skriver den nyvalgte politiker:
“Tusind tak til alle, der stemte på og mig. Tak til alle, der bidrog til valgsejren, brugte aftener og weekender og støttede mig til det sidste minut.”
Der bor cirka 25.000 til 30.000 kurdere i Norge.