Af Hejar Dashti
I dag er det 22 år siden PDKI’s daværende leder Dr. Abdul-Rahman Qasemloo, og hans venner Abdullah Ghaderi-Azar, og Fadhil Rassoul blev likvideret af iranske terrorist-diplomater i Østrigs hovedstad, Wien. Hvem var Dr. Qasemloo, og hvorfor ville det iranske regime slå ham ihjel?
Besvarelse af disse spørgsmål har været forskningsemner for mange forfatter, og resultatet blev tykke bøger. I denne korte tekst vil jeg prøve på at ridse de vigtigste emner, og fortælle jer et par dråber af det hav hans liv og personlighed bestod af.
Qasemloo: Liv og død
Dr. Abdul-Rahman Qasemloo, lederen af KDPI (Kurdistans Demokratiske Parti i Iran), blev født den 22. december 1930 i Qasemloo dalen nær den kurdiske by Urmia. Han blev født i en rig familie, og var søn af en kendt og elsket person i området. Han gik i folkeskole i Urmia, og fortsatte sin Gymnasium i Tehran. Hans engagement i politik startede tidligt i livet. I en alder af 15 stiftede han LAWAN (Kurdistans Demokratiske ungdomsunion) afdelingen i Urmia.
Qasemloo gik på universitetet i Paris, og senere i Prag, hvor han mødte sin livskærlighed, Helen Krulich også kaldt Nasrin. Sammen fik de to døtre, Mina (1953) og Hiwa (1955).
Dr. Qasemloo har en Ph.d. i økonomi, og var lektor i både Paris og Prag. Han underviste i International Økonomi ved Vysoká s’kola ekonomická (“Prag School of Economics”), og derefter kurdiske studier ved Sorbonne Universitetet i Paris. Udover at undervise var han forfatter af flere bøger, bog.kapitler, og artikler om politik og økonomi. Nogle af hans værker er blevet oversat til en række forskellige sprog. Hans ofte citerede arbejde Kurdistan og kurderne (1965) har været anerkendt som en værdifuld kilde, især hvad angår den politiske geografi i Kurdistan, den politiske historie af kurderne og traditionelle socio-økonomiske forhold i det kurdiske samfund.
Som sagt begyndt Qasemloo sin politiske aktivitet i en alder af 15. På grund af politisk og national undertrykkelse i Kurdistan, foregik det meste af hans politiske aktiviteter i hemmelighed. Efter flere årtier med politisk aktivitet, og som leder af det kurdiske folk i iransk Kurdistan, var Dr. Qassemloo myrdet i Wien af aktører i Den Islamiske Republik Iran den 13. juli 1989. Dr. Qassemloo var i Østrig for at forhandle med iranske repræsentanter om kurdiske rettigheder og selvstyre for iranske Kurdistan.
Forhandlinger
Efter afslutning af Iran – Irak krigen, og Khomainis død besluttede den iranske regering at starte forhandlingerne med Qasememloo. Udvælgelse af Qasemloo begrundes med det faktum, at han var den eneste oppositions leder den iranske regering frygtede. Han var lederen, der kunne samle den iranske befolkning med sin karismatiske personlighed, og diplomatiske evner.
Eliten, som overtog magten efter Khomeini frygtede denne trussel, derfor begyndte de at planlægge hans død. Forhandlingerne startede i 1988. Flere møder fandt sted i Wien den 28. december, 30. december, 20. januar, og endelig den 13. juli.
Den iranske delegation bestod af Mohammed Jafar Sahraroudi og Haci Moustafawi. Bortsæt fra mødet den 13. juli, hvor et tredje medlem: Amir Mansur Bozorgian, hvis funktion var at være livvagt var tilstede. Den kurdiske delegation bestod af Abdul-Rahman Qasemloo, hans assistent Abdullah Qaderi-Azar (medlem af PDKIs central komité), og Fazil Rasoul, en irakisk universitetsprofessor, der havde optrådt som mægler. Mødet fandt sted i Fazil Rasouls hus. Anden runde af mødet fandt sted den 13. juli, samme sted som dagen før. I samme rum, hvor forhandlingerne fandt sted blev den kurdiske delegation likvideret af den iranske terrorist-diplomater. Abdul Rahman Qasemloo blev dræbt af tre kugler affyret på meget tæt hold. Hans assistent Abdullah Qaderi-Azar blev ramt af elleve kugler og Fadhil Rassoul af fem. Haci Moustafawi lykkedes at undslippe. Mohammad Jafar Sahraroudi fik mindre skader og blev bragt til hospitalet, udspurgt og lov til at gå. Amir Mansur Bozorgian blev løsladt efter 24 timer i politiets varetægt og tog tilflugt i den iranske ambassade.
Selvom man fandt våben, og tilstrækkelige beviser mod den iranske delegation, og deres deltagelse i likvideringen valgte den daværende østrigske regering at løslade, og sende disse terrorister til Iran, da det iranske regime truede Østrig med at stoppe alle økonomiske aktiviteter med landet. Østrig for at redde sine økonomiske fordele valgte at lade terrorristerne vende frit tilbage til Iran, og sagen blev lukket. På den måde blev kurdere igen ofrer til europæiske landes økonomiske fordele.
Den 13. juli er en dag, hvor den kurdiske befolkning i Østkurdistan (Iran) endnu engang viser deres vrede til den iranske terrorist regime ved at lukke butikkerne, tager kurdisk tøj på, slukke strøm i 3 minutter og tænde igen og rejse kurdisk flag i mange steder. Kurdistan oplever hvert år tre minutters formørkelse i bevis for, at selvom regimet har taget vores leder fra os, vil kampen fortsætte efter et øjebliks formørkelse. Disse aktiviteter minder regimet om, at ved at slå Qasemloo ihjel kan de ikke nedbryde den kurdiske nations kamp for frihed og selvstændighed. Regimet skal vide, at for hver dråbe af Qasemloos blod, bliver hundrede Qasemlooer født.
Hør Şivan Perwers sang for ham her:
Det fremførte synspunkt er udtryk for afsenderens egen holdning. Debatindlæg sendes til debat@jiyan.dk. Debatindlæg må ikke indholde injurierende eller racistiske kommentarer. Redaktionen vurderer dit indlæg og forbeholder sig ret til at forkorte det. Husk at sende et billede af dig selv sammen med indlægget.
