Interview med Baran Demir, en kurdisk teaterskuespiller og –instruktør i Tyrkiet.
Foto: Baran Demir
Til daglig har Baran Demir, en teaterskuespiller og -instruktør travlt med den kurdiske teatergruppe SI og stykket ”Êşa Zimanekî”, som betyder “Et sprogs vanskeligheder” i forskellige byer i Tyrkiet. For nylig har han været på turné i Europa for at opføre stykket.
Stykket handler om de problemer, der opstår, når man forsøger at bruge det kurdiske sprog.
“Det er tæt på min egen virkelighed,” siger Baran Demir til Rudaw.
“For mens kurdisk tidligere var helt forbudt i Tyrkiet, er det nu lovligt, men de offentlige kulturcentre finder på undskyldninger for ikke at tillade os at iscenesætte vores skuespil, så snart de finder ud af, at det er på kurdisk,” siger ham.
Baran Demir grundlagde i 2012 gruppen Si og har siden opført stykker i mange forskellige byer i Tyrkiet og Europa.
I fortiden, var betingelserne vanskeligere for kurdisk sprog og teater, husker han.
“Politiet kom og greb ind i vores skuespil og tillod os ikke at opføre stykker.”
Baran Demir og Si får ofte afvist deres forestillinger af offentlige kultur centre, ligesom staten ikke giver statsstøtte til kurdernes kulturelle produkter.
Alligevel er der fremskridt i forhold til før 1991, hvor kurdisk tale var helt forbudt, mener han. Men nu er der imidlertid et økonomisk problem. Da Si ikke tilhører hverken den tyrkiske regering eller nogen kurdisk gruppe, herunder den mesopotamiske kulturcenter (MKM), der er pro-PKK, Kurdistans Arbejderparti, finder de det vanskeligt at overleve økonomisk.
“Vi er uafhængige, og derfor er det vanskeligt at nå ud til publikum og få vores skuespil annonceret. Vi lider under dobbelt diskrimination,” siger Baran Demir til Rudaw.
Der er mange afdelinger af MKM i Tyrkiet. I Istanbul, hvor Baran Demir lever, har MKM på sin væg et billede af Hozan Hogir, en sanger, der døde som PKK-guerilla i 1998. Blandt andre MKM-folk, der deltog i PKKs væbnede kamp og døde er Hozan Serhat Ali Temel, Gurbet Aydin, osv., og der er jævnligt retssager mod MKM-folk med beskyldninger om, at de støtter PKK.
“Vi kunne vælge at tilhøre en kurdisk politisk gruppe, men det ønsker vi ikke,” fastslår Baran Demir.
“Fordi kunst bør ikke være politisk. Hvis vi ønsker at lave vores kunst, bør vi ikke være under nogen politisk kontrol.”
