Engang fordrev IS kurdere fra Kobanê. Nu er kurderne på vej til at fordrive IS fra deres vigtigste by, IS-”hovedstaden” Raqqa.

Mens kurderne i Irak har været tilbageholdende med at indtage den arabiske by Mosul, ser det ud til, at de syriske kurdere har færre betænkeligheder overfor at indtage den arabiskdominerede by Raqqa – en opgave, som de håber at kunne løse i samarbejde med lokale arabiske kræfter.

Den østlige syriske by har været Islamisk Stat, IS’ hovedkvarter i Syrien siden sidste år, men anti-IS alliancen kommer tættere og tættere på og nu står omkring 50 km væk.

Ingen ved præcist, hvornår den endelige offensiv vil finde sted, men krigere er ivrige efter at understrege, at forberedelserne er i gang.

“Det vil ske snart, men hvordan eller hvornår, det er militære oplysninger,” siger en lokal YPG kommandant Heval Amude til Middle East Eye. “Vi forbereder vores bedste.”

Indtil januar i år var kurderne i Kobanê belejret af IS i 134 dage. I januar blev IS besejret med hjælp fra amerikanske koalitionsluftangreb, og kurderne blev de bedste allierede for den amerikanskledede koalition mod IS. Byen er siden blevet et symbol blandt kurdere på modstand mod IS.

Læs mere på Middle East Eye

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer