Kurdere reddede Aram Tigrans familie fra at blive udryddet under det armenske folkemord. Han støttede det kurdiske folk ved at holde deres sange og folklore i live i en tid, hvor Tyrkiet søgte at udrydde sproget. I dag er det 10 år siden Aram Tigran døde. Læs om sangeren og se et interview, foretaget af Necati Gezen.

Af Deniz Serinci

I flere årtier forførte armenieren Aram Tigran kurderne med hundredvis af sange. Aram blev født i Qamishlo i det nordøstlige Syrien/Rojava, men havde rødder i en armensk familie i Diyarbakır/Amed i tyrkisk Kurdistan.

Under folkemordet på armenierne i 1915 overlevede Arams forældre, da kurdere gemte dem for de osmanniske myndigheder. De flyttede senere sydpå, til Syrien.

I en alder af tyve år sang Aram på fire sprog: kurdisk, arabisk, assyrisk og armensk. I 1966 flyttede han til Armeniens hovedstad Jerevan, der dengang var en del af Sovjetunionen. Først i 1995 forlod han Armenien til fordel for Grækenland. Her døde han den 8. august 2009. Sangeren ønskede at blive begravet i Diyarbakır, men det afviste de tyrkiske myndigheder.

Arams betydning

På grund af forbuddet mod kurdisk, måtte kurderne i Tyrkiet lytte til kurdisk musik via radio fra Kaukasus og Mellemøsten og eller smuglede kassettebånd fra Europa.

Osmannerrigets massakrer i det nordkurdiske Serhed-område berørte både armenierne og ezidierne. Mange af dem, heriblandt flere dengbêj, flygtede derfor til det Sojvetisk-besatte Kaukasus, såsom Armenien og Georgien og i mindre grad Aserbadsjan. Her startede, som det første, kurdisk radion i 20’erne. De armenske myndigheder gav kurderne adgang til medier som undervisning, presse – fx den kurdiske avis Riya Taze – og radio, Radio Jerevan i 50’erne. Etniske armenske sangere sang også kurdisk, som Aram og den afdøde Karapêtê Xaço (1902-2005).

De kurdiske kassetter og Radio Jerevan appellerede godt til de tyrkiske kurdere af flere årsager: Dels var det den samme kurdiske dialekt, nemlig kurmancî-dialekten, som det store flertal af Tyrkiets kurdere også taler. Derudover var der en følelse af identifikation med hinanden, fordi Kaukasus’ og Syriens kurdere – hos hvem Aram var vokset op – ligesom de tilbageblevne kurdere i tyrkisk Kurdistan havde været udsat for massakrer eller forfølgelse af de tyrkiske myndigheder.

Kurdisk musik, især kurdisk radio uden for Kurdistans grænser havde også en vigtig betydning for bevarelsen af det kurdiske sprog. Et faktum, de tyrkiske myndigheder har været bevidst, idet de prøvede at forhindre det ved at installere radiosendere i mange kurdiske provinser for at mindske interessen for kurdisk radio. De kaukasiske kurderes betydning for Tyrkiets kurdere afspejles af det faktum, at flere prominente syrisk- og tyrkisk-kurdiske sangere som Xêro Abbas, Xelîl Xemgîn, Beser Şahîn, Gulîstan Perwer, Delîl Dîlanar, Diyar, Kawa i 2007 gik sammen om at gensynge Arams klassikere i et fællesalbum, Evîna Aram (”Kærlighed til Aram”). Da Tigran kom til Diyarbakir i foråret 2008 blev han således meget godt modtaget af kurderne, også den yngre generation.

Interview, hvor Necati Gezen spørger Aram Tîgran.

Se Aram Tîgrans koncert i København:

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer