53 medlemmer af det svenske parlament og organisationer har underskrevet et åbent brev, hvori de kræver, at henrettelser af kurdiske aktivister bliver stoppet.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Blandt underskriverne er Lars Ohly, formand for Vänsterpartiet, samt dets kurdiske parlamentsmedlem Amineh Kakabaveh, det tidligere kurdiske parlamentsmedlem Gulan Avci og andre politikere fra det svenske Grønne, Kristne, Liberale, Socialdemokratiske og Moderate Parti.

På en video på Youtube, der omhandler den svenske støtte, optræder den svensk-kurdiske standup-komiker Özz Nûjen og siger:

-Stop forbrydelserne mod det kurdiske folk i Iran.

Mange PJAK aktivister henrettet
Herefter ser man billeder af Farzad Kamangar, Ali Haydarian, Farhad Vakili, Shirin Alam- Houli og Mehdi Eslamian. Ifølge den iranske stat var de medlemmer af det ulovlige PJAK (Partiet for frit liv i Kurdistan). Den udkæmper en væbnet kamp mod det iranske regime og står i forbindelse med PKK, som står på EU og Nato’s terrorlister.

Iran beskylder PJAK for at stå bag bombeangreb på iranske mål i det nordvestlige Iran / Østkurdistan.

I baggrunden af Youtube-videoen kører sangen Nazanin af Mohammad Mamlê (1925 – 1998), en af de store klassiske sangere i det kurdiske Iran.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer