1000 kurdiske lærere står 1 år efter endt uddannelse uden job. De sultestrejker i protest. Læs vores interview med to af lærerne, Omer & Yunus.
Op til 15 færdiguddannede kurdiske kandidater indledte i ugens løb en sultestrejke i protest mod, at de ikke bliver udsendt til tjeneste.
Kandidater fra Artuklu Universitets Kurdologi Institut i Mardin-provinsen i det sydøstlige Tyrkiet/Nordkurdistan, siger at den tyrkiske regering ikke har fulgt op på sit historiske løfte om at åbne op for job til kurdiske sproglærere.
Mere end 1.000 kurdiske lærere venter på at blive sendt til skoler i Tyrkiet, hvor de skal undervise børn i kurdisk. Regeringen – som havde forbudt kurdisk og andre sprog i årtier – legaliserede for to år siden kurdiske valgfrie kurser i de offentlige skoler og kurdisk skolegang i private institutioner.
Alligevel står lærerne stadig uden job.
“Desværre er den tyrkiske regerings løfter om at give flere rettigheder til kurderne kun blevet ved ord. Vi er utilfredse med det,” siger Yunus Aslan, en af de 15 kandidater, der sultestrejker.
Aslan siger endvidere, at lærerne er parate til at tage sagen videre til hovedstaden, Ankara.
En anden kandidat, Ömer Öncel, siger:
“På trods af regeringens løfter, er lærerne ikke blevet udnævnt. Vi protesterer her at gøre opmærksom på vores sag, og vi vil fortsætte, indtil vi er sikre på fremtiden,” siger Öncel. Ifølge ham er løsningen på problemet meget simpelt.
“Så længe det kurdiske sprog ikke forfatningssikrede, vil vi blive diskrimineret,” siger Öncel.
Den tyrkiske regering har endnu ikke kommenteret på sultestrejken. Men undervisningsminister Nabi Avci og Huseyin Celik, talsmand for Tyrkiets regerende Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP), har lovet, at lærerne vil blive udnævnt.