Interview med Diana Elyas, nybagt student fra Vestfyns Gymnasium.

Jeg er 19 år, stammer fra Dêrik i syrisk Kurdistan og kom til Danmark i 2010. Jeg bor i Tommerup på Fyn. Min fremtidsdrøm er at studere jura på Syddansk Universitet (SDU), fordi jeg er interesseret i at kende rettigheder og systemerne i Danmark.

Da jeg kom til Danmark, var sproget meget svært. Nu taler jeg det flydende. I gymnasiet var jeg bedst til tysk og spansk, så jeg kan godt lide sprog.

Jeg synes ikke hjemsendelser af syriske flygtninge er fair. Mange mennesker arbejder her og de er i gang med at tage sig en uddannelse. Men loven er meget hård. Jeg har selv ansøgt om statsborgerskab, men kunne ikke få det, fordi de har ændret reglerne. Så jeg har permanent opholdstilladelse.

Selvom man frygter at blive hjemsendt midt i sin uddannelse, så skal man ikke opgive håbet og troen. Man skal sigte efter sine drømme, for det skal nok gå.

Uddannelse er vigtig, så man kan forstå, hvordan systemet er og hvordan verden hænger sammen. Uden uddannelse er det sværere at skabe sig en fremtid.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer