“Jeg er fra Kermanshah og kan ikke persisk,” sagde den verdensberømte kurdiske sanger Shahram Nazeri og bliver nu hængt ud i iranske medier. Kurderne bakker op om ham.
“Shahram Nazeri er Irans nattergal,” skrev New York Times en gang om det verdensberømte ikon indenfor kurdisk og persisk klassisk musik, der er blevet kåret til “bedste sufi sanger” af det iranske kulturministerium.
For nylig skabte Shahram Nazeri vrede i Iran. Under en koncert i Kermanshah i Vestiran/Østkurdistan, sang han en gammel kurdisk sang med ordene: “Jeg er fra Kermanshah og kan ikke persisk. Fortæl dit problem til mig på kurdisk.”
Derefter har en række iranske hjemmesider, nyhedskanaler og medier talt imod Shahram Nazeri med beskyldninger om at angribe de nationale følelser og tale for separatisme og kurdisk nationalisme.
Efter et par dage, brød den stærkt kritiserede sanger sin tavshed og forsvarer sig med, at sangen slet ikke er politisk.
“Sangen er baseret på et gammelt digt, der handler om kærlighed. Men nogen ønsker at skabe konflikter og skabe et stort problem ud af dette,” sagde han til iranske medier.
Samtidig siger sangeren, at han ikke diskriminerer nogen, når han laver kunst.
“Men da hele mit grundlag er den kurdiske kultur, er det kun naturligt, at jeg lægger vægt på det kurdiske sprog,” siger Shahram Nazeri.
På de sociale medier Facebook er en kampagne under sloganet “Kermanshah er Kurdistan og det kurdiske sprog er vores identitet” startet til støtte for Shahram Nazeri. På kort tid har siden fået mere end 12.000 likes og består af mennesker, der i solidaritet med sangeren holder et papir op med et skilt, der siger “Jeg er fra Kermanshah og kan ikke persisk”.
“Som en aktiv, politisk og kurdisk gruppe, fordømmer vi på det kraftigste de iranske mediers diskrimination og forsvarer vores kultur, historie og nation,” skriver kampagnefolkene.
Kurderne er et af de største mindretal i Iran, med en anslået befolkning på 10 millioner. De har ikke ret til at danne deres eget politiske parti i Iran, ligesom kurdisk undervisning på offentlige skoler ikke er tilladt. De har ofte været i konflikt med regeringen i Teheran om ret til selvstyre og kulturelle og sproglige rettigheder.
