Livet var ikke nemt som statsløs kurder i Syrien. 31-årige Abdulrahman Dawud kan ikke købe ejendom eller rejse ud.
Abdulrahman Dawud ringer altid til vennerne fra et taletidskort og sender mails fra en computer, købt på et smuglermarked.
”Alt, hvad jeg køber, er smuglersvarer,” siger den 31-årige mand, der arbejder som tolk for journalister.
Kurderen har aldrig haft statsborgerskab i Syrien, hvor hans forældre, bedsteforældre og oldeforældre er født. Ved folketællingen i det nordøstlige Syrien i oktober 1962 mistede Abdulrahman Dawuds far sit statsborgerskab, fordi regimet mente, at faren var ”fremmed fra Tyrkiet”. Flere kurdere meldte dengang om sager, hvor én søster blev statsløs, mens vedkommendes anden søster ikke blev det. Selv en kurdisk stabschef for den syriske hær, Tawfiq Nizam al-Din, blev statsløs.
Da Abdulrahman Dawud færdiggjorde sociologistudiet på Damaskus’ Universitet, fik han ikke noget certifikat. Derudover kan ikke stige ombord på et fly og har aldrig været udenfor Syrien.
”Hvis jeg skal ud og rejse, skal jeg smugles ud. Jeg har heller ikke ret til at købe bil eller hus,” oplyser han.
Skal han købe noget, giver han pengene til en ven, og så registreres købet under vennens navn. ”Det har så den ulempe, at min ven kan tage det hele fra mig, hvis han vil.”
Abdulrahman Dawuds mor har 13 børn. Hun har statsborgerskab. Men fordi hendes mand, Abdulrahman Dawuds far, ikke har statsborgerskab, kan hun ikke giftes med ham.
”Min mor er derfor registreret som en pige i vores hus,” lyder det. ”Hvis min mor dør, vil alle hendes ting gå i arv til hendes brødre, fordi de er statsborgere. Vi 13 børn får intet, fordi vi ikke er statsborgere.”
I april 2011 gav Bashar al-Assads regime den største del af de statsløse kurdere deres statsborgerskab tilbage. En mindre gruppe statsløse på 88.000, som Abdulrahman Dawud tilhører, forblev dog statsløse.
Siden juli 2012 har kurderne haft selvstyre i Syrien. En dag forventer kurderne dog måske at vende tilbage til det syriske regime. Til stor vrede fra den kurdiske mand.
”Jeg vil ikke være glad for at vende retur til regimet,” siger han. ”På den syriske skole fik vi lussinger, blev revet i øret og håret, hvis vi talte kurdisk.”
Han håber derfor, at Vesten støtter kurderne mod Tyrkiet og en fremtidig syrisk offensiv.
”Vesten brugte os som soldater i krigen mod Islamisk Stat. Vi kæmpede for dem. Nu må de ikke svigte os.”
