Flere syrisk-kurdiske flygtninge, som har bestået gymnasiet herhjemme, kan ikke gå videre og studere på universitetet, fordi de har status som ”midlertidige flygtninge”. Det vil Sofie Carsten Nielsen (RV) ændre på.
Interview med Sofie Carsten Nielsen, forhenværende uddannelses- og forskningsminister og kandidat til Folketinget for det Radikale Venstre i Københavns Omegn.
Jeg kender syrisk-kurdiske flygtninge, der har bestået gymnasiet herhjemme. Men da de har status som ”midlertidige flygtninge”, skal de selv betale for en videregående uddannelse. Et medicinstudie koster fx over 100.000 kr. om året. Hvad synes du om det?
Jeg er imod det paradigmeskifte, der nu betyder, at hverken uddannelse, arbejde eller det at lære dansk tæller med i forhold til integration og opholdsstatus. Det betyder jo, at for mennesker, som vi har givet asyl, kan det dermed bedre betale sig at gå ud og lave ufaglært arbejde og droppe ud af deres uddannelse. Det er samfundsøkonomisk helt i hegnet. Vi har brug for mennesker, der uddanner sig. Så det vil vi gerne lave om på.
Jamen, hvis de alligevel kun er her midlertidigt, hvorfor skal samfundet så betale deres udgifter til uddannelse?
Fordi uddannelse er en af de bedste veje til integration og en måde at komme i arbejde på. Studerende er en god forretning for Danmark, så de kan bidrage økonomisk ved siden af. Men hvis vi forhindrer, at man opnår kompetencer, arbejde, kundskaber i sprog, så bliver man jo også forhindret i at tage beslutninger på vegne af sit liv. Så kan man jo ikke vende hjem, så det en dårlig forretning for os alle sammen.
I forhold til Tyrkiet i EU? Hvad tænker du der?
Vi er for at udvide EU. Det skal bare være Københavnerkriterierne og traktaterne, der gælder. Tyrkiet har desværre fjernet sig længere væk fra dem.
Hvad mener du med det?
Nogle af de mest grundlæggende rettigheder er blevet undermineret. Det at man begynder at underminere dommerstanden, selv vil pege på dem, fyrer forskere og universitetsfolk, der taler én imod. At man underminerer et uafhængigt retssystem, tredelingen af magten, undertrykker mindretal, og så videre. Minoritetsbeskyttelse er noget af det meste essentielle i et liberalt demokrati.
Nu har den største minoritet i Tyrkiet, kurderne, ikke ret til at modtage modersmålsundervisning på offentlige skoler. Hvis først man tillader kurdisk undervisning, så vil Tyrkiet blive splittet, frygter mange tyrkere…
Vi kan se fra mange andre lande, at når der er plads til minoriteter, så kan det godt lade sig gøre med sameksistens. Det at minoriteter har rettigheder er en basal del af et demokrati. Det er fair nok at have ét sprog på national finansierede universiteter og så videre, men det at forhindre minoriteter i at dyrke deres eget sprog, religion, og så videre, er så integreret en del af et demokrati. Ellers er det bare et flertalsdiktatur og det kan vi ikke have.
Tyrkiets præsident Erdogan vil formentlig være uenig i at han skulle underminere demokratiet og henvise til, at han jo er valgt af folket mange gange siden 2002?
Ja, men man kan sagtens bruge demokratiet til at underminere demokrati. Det har vi set før. Derfor skal EU stå fast på traktaterne.