Først ”ayib” misforståelser
KÊR: kniv 🔪 på kurmancî ↔ penis på soranî. Jeg beder om en kniv (Kêr) til maden, og den soranî-talende forstår det som penis (kêr)
KÎR: penis på kurmancî ↔ dybt på badînî. Badînî udtaler kûr (dyb) som kîr. Penis udtales på badînî som Gîr
REHET Î: har du det godt i Konya, Efrîn, Kobanî ↔ siges når man har fået udløsning efter sex i Silêmanî. Du må som Konya-kurder aldrig sige Çir dikî, rind î, rehet î til en Silêmanî-kurder.
GÎ: alle/alt i Efrîn, Konya, Çorum ↔ Lort 💩 på badînî. Når Efrîn-kurder siger ”min gî xwar” (jeg har spist alt), forstår badînî-kurder det som ”jeg har spist lort”. Efrîn, Konya, Çorum siger også ”min giştik xwar”. Egentlig hed det Gû på badînî, men dialekten ændrer Û til Î.
HÊLIK: æg 🥚 i dele af Urmiye og Selmas ↔ testikel i Efrîn. Flertalsform af Hêlik er Hêlikan eller Hêlika. Det minder om soranî-ordet for æg, Hêlka. Så da en soranî-talende spørger en kvinde ”vil du ikke ha’ hêlka (æg)?”, forstår hun det som ”vil du ikke ha’ testikler?”
POZ: næse 👃 på kurmancî ↔ bagdel i dele af iransk og irakisk Kurdistan: En mand siger til en kvinde: ”Du har en flot ring i næsen (poz), som din mor.” Hun forstår det som ”du har en god røv, som din mor”.
CIL: tøj 👚i Kobanî ↔ tæppe i Efrîn, Konya ↔ menstruation 🩸i Nisêbîn ↔ hestedækken i Maku. Nisêbîn kalder også “tøj” for Cil. Men det kan også betyde “menstruation” i Nisêbîn. Jeg går ind i en butik for at købe tøj (Cil). ”Vi har ikke cil,” svarer manden fra Konya. Jeg undrer mig, for det er fyldt med tøj. Han mente ”tæppe”.
XIR: penis i Konya og mange steder ↔ ryd op (xir ke) i Urmiyê, Wan, Mûş ↔ Alle/alt i Duhok og Şêxan ↔ Rundt i Serpêlî Zehaw og på Feylî. Min ven fra Duhok siger ”Jeg har spist alt” (Min xir xar), men hos os betyder det ”Jeg har spist penis.” En dag siger en feylî-kvinde til en kurmancî-mand ”Gå rundt” (Xir bixwe), hvor han forstår det som ”spis penis!”
ÇÛK: penis på soranî ↔ fugl 🐦 på kurmancî. Derudover hedder penis kêr på soranî
TILÎ: finger de fleste steder ↔ fuckfinger 🖕i Efrîn
KÊRGE: kanin 🐇i Efrîn, Kobanî ↔ dyrke sex med æsel 🐐 i Serpêlî Zehaw
KUTAN(D): Slå i Efrîn og tyrkisk Kurdistan ↔ banke på døren i dele af Kobanî ↔ Dyrke sex i Qamişlo, Dêrika Hemko, Mêrdîn. En mand fra Efrîn siger til en mand fra Mêrdîn: “Ezê te bikutim” (jeg slår dig), men vedkommende forstår det som “jeg k…. dig”.
PÎÇ: Min finger (Pîçê min) i Efrîn ↔ Horeunge i Qamişlo ↔ Skrue i Serpêlî Zehaw
KILIK: Hale på soranî ↔ Klitoris nogle steder i irakisk Kurdistan
WERE KINIM: kom hen til mig i Mehabad ↔ kom ind i min røv i Serpêlî Zehaw
BEVAXŞA TALXO LE ÇO: Undskyld, håber I har haft det godt i Seqiz ↔ Undskyld det gik sådan i din røv i Mehabad
BER: foran flere steder ↔ behåret del af kønsdel i Serpêlî Zehaw
XWA LE GELLIT: Må Gud være med dig på soranî ↔ Salt 🧂i dit skridt på Kirmaşanî og Feylî
“XIR” og “CIL” i Gyldendals “Kurdisk Dansk Ordbog” (1994, Mesut Zîlan)
Nu de øvrige misforståelser
PIRÇ: hår i Urmiye ↔ kropshår i Efrîn
CIWAN: ung på kurmancî ↔ smuk, pæn og ung på soranî
KUR: hvor i Kobanî ↔ søn i Sine, Silêmanî, Duhok, Urmiye
KER: æsel ↔ døv
BIRA: bror ↔ forhåbentlig
ÇAY BIRRŞINIM ERAT: Vil nogen have té? i Xaneqîn og Kirmaşan ↔ Kan forstås som Skal jeg spilde té på dig på soranî. På soranî hedder det derudover Çayit bo birrjênim eller Çay têkem bo to
ÇIRA: hvorfor i Kobanî, Tetwan, Dêrika Hemko, Urmiye ↔ lampe i Çorum
ÇELENG: smuk i Çorum ↔ dygtig i Botan
HALO: hallo mange steder📞↔ Sådan i Qamişlo
VIR: her på mange dialekter ↔ løgn i Efrîn
BERZE: forsvundet i Duhok og Colemêrg ↔ høj på soranî
BOQ: frø 🐸 i Silêmanî ↔ at skubbe i Kelar. En bil med en mand fra Kelar ender i en grøft. En mand fra Silêmanî vil hjælpe, mens ham fra Kelar råber ”Skub (boq) bilen for mig”. Manden fra Silêmanî er forvirret: ”Bruger folk fra Kelar frøer (boq) til at få biler op af grøfter?”
LÊ: tiltaleform til kvinder på kurmancî ↔ jo i Bumsuz, Kobanî, Efrîn
ÇÊBÛ: udført på fleste dialekter ↔ godt på andre dialekter
DUKER 🐐🐐: To æsler på fleste dialekter ↔ røg 💨 i Hewlêr. Hewlêr siger også “duker” til to æsler
DÊ: mor på mange kurmancî-dialekter ↔ landsby på soranî og i Çorum
ŞÎN: blå 🔵 ↔ sorg😢
ŞOR: Snakke i Kobanî ↔ salt andre steder
METÊ: Kom ikke! i Efrin / faster mange steder
BÊ: Fortæl i Konya, Kobanî, Efrîn ↔ kom andre steder
TUNE: ikke-tilstede, ikke-eksisterende i Konya, Efrîn, Serêkaniyê ↔ Stærk mad og te-kaffekande i Serpêlî Zehaw
EZMAN: Sprog og tunge 👅i Zaxo, dele af Duhok ↔ himmel ☁️på kurmancî
EYÊ: Ja på Şikakî ↔ mor i Kobanî
ŞAX: bjerg ⛰️på soranî ↔ gren på kurmancî. Derudover hedder “bjerg” Çiya på soranî
ZELAM/ZILAM: mand i tyrkisk og irakisk Kurdistan ↔ nedsættende ord for mand i iransk Kurdistan
KURMANC: kurder i syrisk Kurdistan og det meste af tyrkisk Kurdistan ↔ nedsættende, person uden status i Colemêrg, Urmiyê, Badînan
KIRAS: skjorte 👕og kjole 👗i Silêmanî ↔ kjole 👗i Hewlêr
AR: ild 🔥 i Çorum og dele af Efrîn ↔ mel i dele af Dêrika Hemko
QIJ: hår på soranî ↔ rodet hår i Efrîn
QOZ: smuk (om mænd) på soranî ↔ skæv på kurmancî
SUR/SÛR: bymur og frostvejr på kurmancî ↔ varm te og kaffe i Serpêlî Zehaw
ŞÊR: løve 🦁 fleste steder ↔ vandhane 🚰i Kirmaşan
ÇERM: hud i Dêrika Hemko ↔ lammeskind i Serpêlî Zehaw
ŞEWÎ: skjorte og kurdisk damedragt på kelhûrî ↔ nattøj andre steder
ÇEK: Tøj 👚i Serhed og hos Xerbî i Qamişlo ↔ våben 🔫hos andre
PÊ/PÎ/PIYI: fod 🦶i Amed og hos Aşitî i Qamişlo ↔ skulder hos Xerbî i Qamişlo
EZ QERÎMÎ ME: jeg blev træt i Dêrika Hemko ↔ jeg fryser i Efrîn
QÎMETÊ XWE ZANIBE: Pas godt på dig selv i Kobanî ↔ kend din pris i Dêrika Hemko
ZIGURD: Ugift i visse soranî-talende områder ↔ ballademager, arrogant i Qamişlo
LAW: Ung på soranî ↔ Dreng på kurmancî. “Genc” betyder også ung på soranî.
KU: Som ↔ Hvor
KIRTIK: Jakke 🧥nogle steder i Efrîn ↔ bluse 👚andre steder i Efrîn
MAR: Slange 🐍 de fleste steder ↔ hus 🏠 i Hewlêr. Hewlêr kalder både “hjem” og “slange” for mar. En gæst skal hjem til ven fra Hewlêr. ”Mit hus (mar) er stor,” siger værten i telefonen. ”Har du en slange?” siger gæsten skræmt.
AWARE BÛM: Jeg kom for sent i Kobanî ↔ Jeg var flygtning/blev fordrevet på soranî ↔ Jeg var doven, ikke-god på andre kurmancî-dialekter
ŞEQAM: lussing på nogle kurmancî-dialekter ↔ gade på soranî
BAZDA: at danse 💃i Kobanî ↔ at løbe 🏃♀️på andre kurmancî-dialekter
TU BI XÊR HATÎ: Velkommen på kurmancî ↔ Kan forstås som Tu xêr e hatî ?= hvorfor er du kommet? i Efrîn. En mand fra Kobanî siger ”Tu bi xêr hatî” til en ven fra Efrîn, der misforstår og svarer: ”Ikke noget, jeg skulle bare besøge dig”.
AX: oh, ak ↔ jord
SAZ: Strengeinstrument 🎵 ↔ arrangement
HÊLÎN: fuglerede 
på kurmancî ↔ æg 🥚i Efrîn
Du kan hurtigt komme galt afsted, når du taler kurdisk. Det kan være farligt at blive opereret på kurdisk, for ét ord på én dialekt kan betyde noget andet på en anden dialekt.
Og dog: Flere af de ovenstående eksempler er lidt ”overdrevne”, for afhængig af situationen vil kurdisktalende godt kunne regne ud, hvad der menes og dermed ikke misforstå ordet.
Tak til alle, der har hjulpet.
