Ifølge rådet viser tilståelserne, at de anholdte har “direkte” forbindelser til Kurdistan Arbejderparti (PKK).

Iraks Kurdistan Regions Sikkerhedsråd (KRSC) har offentliggjort videoer med påståede tilståelser fra fem journalister og aktivister, der i sidste måned blev idømt seks års fængsel.

Ifølge rådet viser tilståelserne, at de anholdte har “direkte” forbindelser til Kurdistan Arbejderparti (PKK).

“Under processen med afhøringen er det bevist, at de er direkte knyttet til PKK og en række andre parter. På PKK’s anmodning indsamlede de tiltalte oplysninger om sikkerhedsbaser, Peshmerga og dommere,” hedder i en erklæring fra rådet.

Endvidere hævder rådet, at de fem mænd har modtaget træning i brug af våben og at deres arbejde “ikke har med journalistik eller civilaktivisme at gøre.”

“De udnyttede journalist- og aktivisttitlerne til at gennemføre deres destruktive planer.”

I februar blev syv personer, herunder to journalister, stillet for retten i irakisk Kurdistans hovedstad Hewlêr. Anklagen mod dem lød på, at de har “bragt den nationale sikkerhed i Kurdistan-regionen i fare.”

Fem af de tiltalte – Sherwan Sherwani, Shvan Saeed, Ayaz Karam, Hariwan Issa og Guhdar Zebari – blev fundet skyldige og idømt seks års fængsel.

Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) kritiserede dommene.

”Dagens dom er ikke kun uretfærdig og ude af proportioner. Den viser også, at irakisk Kurdistans regionale regering har opgivet at bekymre sig om pressefrihed,” sagde CPJs ansvarlige for Mellemøsten og Nordafrika, Ignacio Miguel Delgado.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer