“Det er helt afgørende, at vi ikke på nogen måde skal medvirke til de vanvittige angreb, som Tyrkiet har gang i nu,” siger Eva Flyvholm fra Enhedslisten.

Af Deniz Serinci

Fotos: Erling Skov Madsen & Hans Zeuthen

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vil have Danmark til at følge Norge og Finlands eksempel og droppe våbeneksporten til Tyrkiet. SF-formand Pia Olsen Dyhr siger til Ritzau, at Danmark bør indstille eksport af våben til Tyrkiet efter, at landet i går indledte den militære offensiv mod kurdiske grupper i Syrien.

“Vi kan ikke forsvare at sælge våben til et land, der bruger dem mod en allieret i kampen mod international terrorisme,” siger Pia Olsen Dyhr og bakkes op af Enhedslisten.

“Det er helt afgørende, at vi ikke på nogen måde skal medvirke til de vanvittige angreb, som Tyrkiet har gang i nu. Det er vigtigt også at få sendt det signal nu,” siger Eva Flyvholm, Enhedslistens udenrigsordfører.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer