”Şewaxan – demsala dawî” er en udmærket film om den nomadiske stamme, Şewaxans oplevelser i den kurdiske natur med en flot billed- og lydside.

Anmeldt af Jiyan.dk

”Şewaxan – demsala dawî” er en semidokumentarfilm om den kurdiske klan, Şewaxan i Dêrsim-regionen i det østlige Tyrkiet / Nordkurdistan. Filmen er instrueret og skrevet af Kazim Öz, der tidligere har stået bag filmene ”Bahoz” og ”Fotograf”, som ligeledes er blevet vist i Danmark.

”Şewaxan – demsala dawî” er blevet vist ved flere internationale filmfestivaler.

En evig kamp for overlevelse
I filmen følger Kazim Öz det nomadiske Şewaxan-samfunds kamp og harmoni med naturen og dyrene. Vi ser de kurdiske nomaders hårde situationer, der er præget af hverdagens frustrationer, forlystelser og en evig kamp mellem kønnene.

Om vinteren lever Şewaxan-samfundet i stenhuse i en landsby. Når det bliver forår og deres lamme bliver født, tager de deres kvæg op i bjergene. En hel flok får, geder, hunde og hele familier foretager en hård vandretur op ad bakkerne. Højt oppe findes Şewaxan’s telte, hvor de og deres familier tilbringer sommeren. Kvinderne laver ost, som de sælger til forhandlere.

Især dyrene er vigtige for Şewaxan-samfundet, hvorfor filmen bl.a. også fokuserer på dem. Dyrene er en del af fællesskabet, som igen er afgørende for at overleve. Men desværre skilles de til sidst, hvor mændene kysser dem farvel udenfor slagteriet.

Fantastisk musik og billedredigering
Soundtracket til filmen er rig på godt, vild og hvirvlende musik og de indfødtes melodier.

Samtidig formår Kazim Öz med sin sans for humor og de skarpt redigerede billeder at skabe en meget poetisk stemning og billede af den kurdiske natur med dens dyr og kulturarv.

Imidlertid appellerer dokumentarfilm selvsagt ikke særlig bredt og er man ikke vant til at se dokumentarfilm – eller film, hvor bl.a. dyr er i fokus – i biografen, vil ”Şewaxan – demsala dawî” næppe tiltale en. Smag og behag.

Alt i alt formår ”Şewaxan – demsala dawî” ingensinde at imponere seeren helt vildt og give ham/hende noget uset. Den forbliver en lille, god film. Men det ændrer ikke ved, at Kazim Öz har formået at skabe et smukt portræt af Şewaxan-samfundet.

Vores netavis giver ”Şewaxan – demsala dawî” 3 ud af 5 Jiyan.dk-blade 

[poll id=”5″]

KOPIERING AF DENNE ARTIKEL ER STRENG FORBUDT!

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer