“Arbejdsløshed, fattigdom, sundhed og uddannelsesproblemer vil blive løst i folkeforsamlinger og kommunalbestyrelser,” lover BDP-politikeren Selahattin Demirtas.

”Vi lover at kæmpe indtil Det Demokratiske Autonomi er etableret overalt,” bebuder tidligere formand for det prokurdiske parti BDP, Selahattin Demirtas.

Ordene faldt i middelhavsbyen Mersin, hvor Demirtas blev hyldet af en stor menneskemængde.

”I starten af den tyrkiske regerings Kurdiske Initiativ havde vi ikke drømt om, at 3000 kurdiske politikere ville blive arresteret. Det var en drøm, men det gik i opfyldelse! Retssagen mod 9-årige børn ved kriminaldomstole og en behandling af dem som terrorister var en drøm, men alle disse blev til virkelighed under AKP,” lød det fra Demirtas, der samtidig argumenterede for ”demokratisk autonomi” for det kurdiske folk.

”Vi beder ikke vores folk om at give os magten. Vi fortæller dem, at vi vil give dem den regering/styreform, som er blevet stjålet fra dem. Disse mennesker vil løse arbejdsløshed, fattigdom, sundhed og uddannelsesproblemer i folkeforsamlinger og kommunalbestyrelser. Magten vil tilhøre folket og de autonome råd. ”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer