”De berusede hestes tid” (Dema Hespên Serxweş) er en film fra 2000 instrueret af kurdiske Bahman Ghobadi. Det vandt Caméra d’Or-prisen ved Cannes Film Festival i 2000 og en række andre internationale priser.
Da deres far dør, må fem søskende klare sig selv under barske vilkår i en kurdisk landsby mellem Iran og Irak. Den 12-årige Ayoub er familiens nye overhovedet. Da det viser sig, at deres handicappede lillebror Madi skal opereres, tager Ayoub arbejde som smugler for at skaffe penge.
Berlingske: “…en stærk og rystende, ubehageligt realistisk film fra en virkelighed, vi lukker øjnene for til daglig, og som sjældent berøres i danske medier.”
Weekendavisen: “Filmen efterlader én stum af respekt for Ayoubs og de andre landsbybørns uselviske offervilje og indbyrdes sammenhold.”
Information: “…griber sin tilskuer om hjertet med en på vore bredgrader usædvanlig historie, som også større børn vil få noget ud af at se.”
Kilde: Scope