IS har mistet deres vigtigste by.
Det amerikansk-støttede, kurdisk-anførte Syriens Demokratiske Styrker (SDF) erklærede i dag, at Islamisk Stats hovedstad Raqqa er befriet.
SDF er anført af kurdiske Folkets Forsvarsenheder (YPG). Udover YPG, omfatter SDF også etniske arabere, assyriske kristne og andre grupper.
I slutningen af marts 2013 blev det syriske regime smidt på porten i byen, og Raqqa blev derfor udråbt som ”ikonet for revolutionen” mod præsident Bashar al-Assad. Byen husede flere forskellige oprørsgrupper – blandt andet Al Nusra-fronten, som dengang var terrornetværket al-Qaedas afdeling i Syrien. S
enere, i januar 2014, lykkedes det IS at fordrive Al-Nusra fra Raqqa og siden oprettede jihadisterne her deres hovedstad i deres selvbestaltede kalifat.
I dag lykkedes det ifølge SDF så at smide IS ud af Raqqa.