Efter bombeangreb i Kayseri, der dræbte 13 tyrkiske soldater, blev der sat ild til HDP’s kontor i Kayseri.
En gruppe tyrkere lavede efter et bombeangreb i byen Kayseri, som dræbte 13 soldater, ulvetegn – et kendt symbol blandt tyrkiske nationalister – og marcherede mod en bygning, tilhørende Folkenes Demokratiske Parti (HDP).
HDP er tæt på Kurdistans Arbejderparti (PKK). Sidstnævnte mistænkes for at stå bag drabene på de 13 soldater.
Gruppen råbte “Vi kræver henrettelser!” og angreb derefter HDP’s kontor i Kayseri. Tyrkisk politi prøvede at stoppe gruppen, der derefter kastede med sten mod bygningen.