Flere steder i Kurdistan holder butikker lukket i anledning af 13 årsdagen for tilfangetagelsen af PKK-lederen Abdullah Öcalan. I Diyarbekir, Nordkurdistan/Tyrkiet har politiet tilbageholdt mange efter protestaktioner.
Foto: S. Benli
Også i Hewlêr, hovedstaden i Sydkurdistan/Irak, blev 15. februar markeret. Det blev arrangeret af PÇDK, det lokale pro-PKK parti. Med slogans som ”Bijî Serok Apo”, “Bê Serok jîyan nabe”, “Bakûr Başûr Rojhilat Apo Serokê welat” og “Erdogan, Kerdogan tu qurbana Ocalan” krævede de Öcalan løsladt. Ifølge Firatnews.com lod kurdisk politi dem ikke fortsætte deres protestaktion i Hewlêr.
BDPs formand Gültan Kisanak krævede Öcalan frigivet fra øen Imrali, hvor han har siddet fængslet dømt til livstid siden 1999 dømt for terrorisme og separatisme.
”Imrali systemet er en fælde, lavet af internationale kræfter. Det er endnu en barriere, som er lavet for at forhindre en løsning af det kurdiske problem. Denne barriere må fjernes. Herre Öcalan må få frihed og kunne spille sin rolle i løsningen.”
Fra en anden af BDPs parlamentarikere, Sirri Sakik lyder det:
”I har arresteret Herre Öcalan. I 200 dage har han ikke kunne mødes med sin familie og advokater. Er denne kamp slut? Det kurdiske folk vil ikke bøje nakken for undertrykkelsen.”