Ahmet Demir giver sit bud på hvordan vi i fællesskab kan forebygge, at unge bliver hjernevaskede af religiøse fundamentalister.
I weekenden advarede Århus politi mod moskeen på Grimhøjvej i Brabrand ved Aarhus. I moskeen bliver unge hjernevaskede eller påvirkede til at udvikle yderst radikale holdninger, og en del af de unge går så vidt, at de tager til fx Syrien og deltager i krig.
Via mit familiearbejde hører jeg flere muslimske familier tage stærk afstand fra den omtalte moske og lignende moskeer, der påvirker deres unge til at blive religiøse fundamentalister. En af familierne udtrykte deres afstandtagen med følgende ord:
”… ja, jeg er muslim og troende og ved, hvad islam går ud på… men jeg forstår ikke den moskes islamiske tænkning. Efter at min søn begyndte at komme i den moske, kan jeg ikke genkende ham. Moskeen har ødelagt mit barn og hele min familie… jeg hader den moske og tager på alle måder afstand fra deres islamiske tænkning…..”
Kendetegn for flere af de unge, der bliver påvirket af religiøse fundamentalister:
– Kommer typisk fra udsatte familier.
– Mistrives i familien.
– Mistrives i skolen og andre sociale sammenhænge.
– Mangler tro på sig, dvs. lavt selvværd og -tillid.
– Føler sig ikke som en del af samfundet.
– Er ikke kommet i gang med nogen form for uddannelse.
– Har ikke lykkedes med at få arbejde.
– Har mistet håbet og troen på fremtiden.
– Har ingen succes i deres liv.
Unge, der slås med nogle af disse ovenstående problemer, kommer ofte via deres ungdomsmiljøer i kontakt med moskeer som den i Århus. I moskeen eller lignende miljøer møder de højt uddannede og meget stærke personer inden for islam/religion og retorik. Disse personer vil på en eller anden måde skabe en relation til de unge og vinde deres tillid. Via moskeen, moskeens netværk og de ideologisk stærke personer påvirkes de unge til at tage kampe med deres egen familie og det øvrige samfund og i yderste konsekvens til at tage skridtet til at drage i krig i udlandet.
Faresignaler for unge i fundamentalistiske miljøer
– Forældrene skal have fokus på deres unges udvikling fx
- Interesse for religion
- Netværk
- Tøjstil
- Frisure
- Livsstil og væremåde over for forældre og søskende
- Samtaleemner .
– Skoler/uddannelsesinstitutioner og andre ungdomsorganisationer skal være opmærksom på:
- Unge, der mister motivationen for skole og uddannelse.
- Unges fokus på religionen.
- Hvilke hjemmesider de unge bruger tid på.
- Uventede personlighedsændringer hos en ung.
Eventuelle forebyggelsesmuligheder
– Ved mistanke om personlighedsændring, der peger i fundamentalistisk retning, skal forældrene på et tidligt tidspunkt søge professionel støtte hos myndighederne, fx SSP, så de får den nødvendige hjælp til forebyggelse.
– Skoler, uddannelsesinstitutioner og andre ungdomsorganisationer, der har mistanke om, at en ung er ved at udvikle sig fundamentalistisk, skal hurtigst muligt orientere forældre og sociale myndigheder.
– Både forældre og skole/uddannelsesinstitutioner skal ud fra den konkrete mistanke sørge for kontinuerlig dialog med den unge.
– Familien skal kigge på sine egne interne anliggender. Giver familien det, den unge har brug for? Oplever den unge svigt fra sin egen familie? Hvordan kan forældrene forebygge og skabe basal tryghed og tillid mellem den unge, forældrene og resten af familien?
– Skoler og uddannelsesinstitutioner skal se på deres egen kultur, værdi og pædagogik. Er der plads til udsatte børn og unge? Hvordan er muligheden for at inkludere de unge i uddannelsen? Hvordan er muligheden på arbejdsmarkedet?
Det er en udfordring for både forældre, skole, uddannelsesinstitutioner og andre faggrupper at forebygge unges interesse for religiøs og fundamentalistisk hjernevask. Det er vores fælles pligt, og det kan lade sig gøre, hvis vi trækker i samme retning.
Vi skal arbejde sammen for at skabe bedre vilkår for disse unge både i familier, skoler og uddannelsesinstitutioner, så de bliver inkluderet i samfundet.
