Som forventet indeholder det nye regeringsgrundlag lempelser på den stramme udlændingepolitik. Her er en liste over hvilke lempelser på hvilke områder der er tale om.
Af Soran Khani
Det kontroversielle pointsystem afskaffes, men dog bliver 24års reglen bevaret. Dette betyder bl.a. at man ikke længere skal have en særlig uddannelse eller visse sprogkundskaber for at blive familiesammenført.
Man skal nu være 26 år for at undgå tilknytningskravet, hvor man før skulle være 28. Det er for at sikre at parret har størst tilknytning til Danmark.
En bankgaranti på 100.000 kroner nedsættes til nu 50.000.
Indvandringsprøven om samfundsforhold afskaffes. Dette betyder, at det ikke længere er et krav at bestå denne prøve for at forlænge sit ophold i Danmark, hvis man er religiøs forkynder, missionærer mv.
I dag koster det 7.775 kroner at søge om familiesammenføring, og dette fjernes også.
Flygtninge skal have lov til at bo uden for asylcentrene efter 6 måneder, hvis de er samarbejdsvillige.
I stedet for pointsystemet, bliver der nu krav om 5 års ophold med 3 års fuldtidsarbejde eller uddannelse, for at få permanent ophold.
Man skal fortsat kunne forsørge sig selv selv, men medicintilskud og lignende skal ikke længere står i vejen for en opholdstilladelse.
Endelig skal man bestå Dansk 1, som er det laveste danskkrav ud af tre. Det er målrettet analfabeter.
Man skal nu bestå Dansk 2, i stedet for Dansk 3. Her skal man bare bestå prøven, som så er 2 ud fra det nye karaktersystem. Før skulle man have 4.
Indfødsretsprøven kaldes nu statsborgerskabsprøve, og forskellen ligger i at spørgsmålene er fokuseret på en moderne hverdag, frem for historiske tal.
Kilde: Jyllands-Posten.