Domstol i syrisk Kurdistan udsteder arrestordrer mod ENKS-politikerne for påstået samarbejde med den tyrkiske stat i Afrin.

En domstol i syrisk Kurdistan har udstedt arrestordre mod ledende medlemmer af Det Kurdiske Nationale Råd (ENKS).

Domstolen i syrisk Kurdistan, der er styret af Demokratisk Enhedsparti (PYD), har udstedt arrestordrer mod ENKS-politikerne for “fjendskab mod den kurdiske nation” og for påstået samarbejde med den tyrkiske stat i Afrin.

Tyrkiet og tyrkisk-støttede rebeller indtog den 18. marts Afrin i syrisk Kurdistan fra PYD’s militære gren YPG efter 58 dages kampe.

Ibrahim Biro, tidligere leder af ENKS, og Fuad Eliko, ENKS’ repræsentant for den syriske opposition, er blandt dem, som der er udstedt arrestordre imod.

“Den tyrkiske stat brugte ikke alene våben, men forsøgte også at vildlede Afrin-folket gennem dets brug af medier for at legitimere dets besættelse,” lyder det fra domstolen ifølge FiratNews.com.

Domstolen taler om kurdiske krigere, der hjalp tyrkerne. Retten hævder, at Fuad Eliko skulle have bekræftet, at seks kurdiske “lejesoldater” fra ENKS deltog i Afrin-offensiven.

“Det viser samarbejdet mellem ENKS og den besættende tyrkiske stat, som ødelagde Afrin,” hedder det fra retten.

PYD har længe opfordret ENKS til at forlade den syriske opposition, efter at sidstnævnte i samarbejde med tyrkiske tropper erobrede Afrin.

ENKS afviser at forlade den syriske opposition og siger, at de – ved at forlade oppositionen – vil miste indflydelse over Afrins fremtid.

Hvad synes du? Stem her

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer