Læs om kurdiske instruktører, der har gjort sig bemærket på den internationale scene.
Hiner Saleem er en sydkurdisk filminstruktør. I 1992, efter den første Golfkrig, filmede han levevilkårene for irakiske kurdere. Optagelserne blev vist ved Venedig Film Festival. I 1998 lavede han sin første film, ”Vive la Mariee … et la Libération du Kurdistan”. Hans tredje film ”Vodka Lemon” (2003) vandt San Marco-prisen ved Venedig Film Festival.
Om Vodka Lemon: “…en smuk og sørgmunter film, en menneskelig komedie fuld af vemod og komik.” – BT
Bahman Ghobadi er en østkurdisk filminstruktør, hvis første spillefilm var ”A time for Drunken Horses” (2000), den første kurdiske film i Iran. Filmen vandt Camera d’Or ved Cannes Film Festival. Hans øvrige film ”Marooned in Iraq” (2002) og ”Turtles Can Fly” bragte ham alle internationale priser.
Om A time for Drunken Horses: “…en stærk og rystende, ubehageligt realistisk film fra en virkelighed, vi lukker øjnene for til daglig.” – BERLINGSKE
Halil Uysal var nordkurdisk instruktør. Han tilsluttede sig PKK-guerillaerne og optog en del dokumentarer om de kurdiske krigeres liv. Uysal stod bag roste film som ”Bêrîtan”. I 2008 døde han under sammenstød mellem PKK og den tyrkiske hær.
I 2009 dedikerede Forbundet af Kurdiske Akademikere og Studerende, FOKUS-A deres Kurdiske Filmdage i København til Halil Uysal.
Kazim Öz blev født i 1973 i Dêrsim i Nordkurdistan. I 1998 færdiggjorde han en uddannelse indenfor filmkunst og prøvede kræfter med teater, skuespil og scenografi. I Danmark har Fokus-A vist hans film ”Bahoz” og ”Şewaxan – demsala dawî”, også blevet vist.
Om Şewaxan – demsala dawî: ”Kazim Öz (formår) med sin sans for humor og de skarpt redigerede billeder at skabe en meget poetisk stemning.” – JIYAN.DK
Yilmaz Güney var en nordkurdisk instruktør, forfatter og skuespiller. Han fik guldpalmerne i Cannes for det neo-realistiske Tyrkiet-portræt ”Yol” i 1982. I 1972 røg han to år i brummen for at have ”hjulpet og givet husly til revolutionære” som de ledende tyrkiske venstreorienterede, Mahir Cayan og Ulas Bardakci.
Güney fortsatte sine manuskripter og filmproduktioner fra fængslet. I september 1981 flygtede Güney til Europa for aldrig at vende tilbage igen og døde i eksilet den 9. september 1984 i Paris pga. kræft.
KILDER: Scope.dk, Wikipedia & Jiyan.dk