“Vi er nødt til at have nogle principper, og loven er lige for alle. Uanset om man har startet en virksomhed, eller om man er startet i gymnasiet,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til TV2.

Fotos: Steen Brogaard

Det vækker forargelse, at flere midlertidige flygtninge skal udvises til Syrien. Heriblandt er den syrisk-kurdiske kvinde Delsha Safar og hendes tre børn i Odense, der skal tilbage til hjemlandet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den danske regering inden deadline.

Men i sidste uge sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til TV 2, at forholdene i Damaskus i Syrien ikke længere er så alvorlige, at der er grundlag for at forlænge midlertidige opholdstilladelser.

“Vi er nødt til at holde fast i, at vi kun giver folk beskyttelse, hvis de har brug for beskyttelse. De skal rejse hjem til deres land og hjælpe med at opbygge deres land.”

Han tilføjede, at man ikke giver nogen særbehandling, fordi de har været i tv.

“Vi er nødt til at have nogle principper, og loven er lige for alle. Uanset om man har startet en virksomhed, eller om man er startet i gymnasiet,” siger han.

Næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt skriver på Facebook, at syriske flygtninge bør ”være taknemmelig for det, som det danske samfund har givet dem i den periode, de har været her.”

”Og med den taknemmelighed bør de rejse hjem og nu være med til både at skabe et bedre land og et bedre liv end det, de formodentlig havde udsigt til, da de rejste… Ret og pligt følges ad,” lyder det fra DF’eren.

Så vil de radikale igen lempe udlændingepolitikken. Denne gang handler det om gymnasieeleven Aya fra Nyborg, der ifølge…

Slået op af Morten MesserschmidtMandag den 5. april 2021

De Radikales udlændinge- og integrationsordfører, Kristian Hegaard, kritiserer hjemsendelserne. Han henviser til, at flere internationale organisationer har frarådet hjemsendelser til den syriske hovedstad.

JEG UNDRER MIG

Hvordan kan Danmark betragte Syrien som et sikkert land at udsende mennesker til?

Amnesty fraråder det….

Slået op af Kristian HegaardOnsdag den 7. april 2021

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer