“Nogle ord er mærkelige. For eksempel ‘kurdiske provinser’. Der findes ikke noget sådan. Se, jeg vil forbyde folk at sige den slags fra forsamlingen,” sagde tyrkisk parlamentsformand Ismail Kahraman.

Formand for det tyrkiske parlament Ismail Kahraman havde en diskussion med Meral Danış Beştaş, medlem af parlamentet for det prokurdiske Folkenes Demokratiske Parti (HDP), om det kurdiske spørgsmål.

Da Beştaş brugte ordet “kurdiske regioner”, svarede Kahraman:

“Nogle ord er mærkelige. For eksempel ‘kurdiske provinser’. Der findes ikke noget sådan. Hvor findes dette sted? Der findes ikke sådan noget. Det er en overtrædelse af forfatningen. Vi vil ikke lade nogen dele

[Tyrkiet]. Se, jeg vil forbyde folk at sige den slags fra forsamlingen,” sagde Kahraman.

“Trækker du dine ord tilbage? Eller skal jeg foreslå, at du bliver smidt ud?” spurgte han.

Beştaş nægtede:

“Jeg er kurder og der er kurdiske provinser i Tyrkiet. Der er ikke noget, jeg skal rette op på,” sagde hun

I juli 2017 vedtog det tyrkiske parlament nye retningslinjer, der forbyder brug af udtrykkene “Kurdistan”, “kurdiske regioner” og “armensk folkedrab”.

I december 2017 skabte Osman Baydemir, tidligere medlem af det tyrkiske parlament for HDP, furore i det tyrkiske parlament, da han kaldte sit område for “Kurdistan”. Som straf blev han udvist fra parlamentets generalforsamling, kunne ikke deltage i to yderligere generalforsamlingssessioner og mistede to tredjedele af månedslønnen.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer