Politiet har ”konkrete navne” på mulige gerningsmænd bag groft overfald på 21-årige kurdisk mand.
Københavns politi er i hælene på flere af de gerningsmænd, som stod bag det dødelige overfald 21-årige Cem Aydin i januar.
Det siger politikommissær Hans Erik Raben fra Københavns Politi. Det skriver Ekstra Bladet/Ritzau.
– Vi har konkrete, spændende navne, og vi er ret sikre på, at vi også har nogle af de rigtige, vi har bare ikke beviser nok til at gå ud og anholde, siger Hans Erik Raben.
Dermed har politiet også kendskab til motivet for overfaldet. Dog vil Raben ikke løfte sløret for det overfor pressen. Men Raben afviser, at sagen er æresrelateret.
Københavns Politi beder eventuelle vidner om hjælp.
– Vi kommer med en kraftig og inderlig appel om, at de kommer frem. Det er så groft at han bliver tæsket til døde, og det skal ingen gå fri for. Men vi skal bruge hjælp, for vi kan ikke løfte den det sidste stykke, fortæller politikommissæren.
Cem Aydin nåede kun at blive 21 år. Han blev i januar trampet, sparket og tævet så voldsomt af en gruppe på 8-10 personer på Frederiksberg, at han efterfølgende døde af sine kvæstelser.
Politiet har endnu ikke noget motiv til det brutale overfald på 21-årige Cem Aydin, hvis gerningsmænd er 8-10 personer i alderen 18-24 år.
Ifølge vidner flygtede gerningsmændene i to forskellige biler – en sølvgrå BMW, 3-serien, model E46, og en hvid eller sølvgrå Ford Mondeo.
Cem Aydin kommer fra en alevi-kurdisk familie med rødder i Erzincan, Østtyrkiet.
Flere har undret sig over, at politi – sandsynligvis pga. eventuelle vidners manglende hjælp – ikke har kunne finde Cems mordere.
”Et tæskehold tæver et andet menneske til døde på en oplyst vej midt i hovedstaden, men ingen naboer ser det?! Jeg vil spørge dem, der tier stille: Hvordan vil de have det hver gang, de passerer gerningsstedet? Vil de ikke få moralske skrupler? Hvad med moderen? Vil de så ”bare” iagttage hende, når hun gang på gang – i dyb smerte og lidelse – vil stå ved gerningsstedet og blive mindet om den grusomhed, hvorpå hendes søn blev taget fra hende?” spurgte debattøren Burhan Öztürk.
21-årig kurder tævet ihjel af otte mænd