Ifølge Journalister Uden Grænser forfølger PKK selv kritiske journalister.
Flere medier skriver, at Kurdistans Arbejderparti (PKK), ”på det kraftigste” fordømmer det væbnede angreb mod det ugentlige satiremagasin Charlie Hebdo”. Samtidig sender PKK den “dybeste medfølelse til familier og pårørende til ofrene, den franske presse, og franskmænd.”
Men hvordan har PKK det selv med kritiske journalister og ytringsfrihed?
Ifølge den fransk-baserede organisation Journalister Uden Grænser krænker PKK i Syrien informationsfriheden og arresterer journalister.
“PYD (anses for PKKs syriske gren, red.) og dets håndlangere har ingen skrupler over at arrestere eller endda bortføre folk, der formidler nyheder og informationer, som de anser for at kritiske. Formålet er at lukke munden på dem og skræmme andre væk,” skriver Journalister uden Grænser i deres rapport (læs rapporten her).
Da Berlingske Tidende og Dagbladet Information i henholdsvis 2010 og 2014 skrev kritiske artikler om tv-stationen Roj, TV eller PKK/PYD, rasede PKK-miljøet i Danmark på sociale medier og andre steder. Samme PKK-miljø, som forsvarede Roj-TV med argumentet om ytringsfrihed, anerkendte ikke Berlingske/Informations ret til ytringsfrihed.
Dobbeltmoralen var ifølge formand for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard bemærkelsesværdigt, idet PKK/PYD kritiserer Danmark for at ”krænke ytringsfriheden”, mens de selv forfølger kritiske journalister.
“Hvis du kritiserer nogen for at begrænse ytringsfriheden, bør du ikke opføre dig på nøjagtig samme måde,” sagde Bjerregaard.
Den amerikanske forfatter Aliza Marcus, forfatter til bogen “Blood and Belief – PKK and the Kurdish fight for independence”, mener, at PKK historisk har anset kritik for at være en alvorlig trussel.
Således blev Kemal Şahin, Hikmet Fidan, Sipan Rojhilat og Kani Yilmaz alle dræbt i de kurdiske regioner i Tyrkiet og Irak i årene 2004-2006. De havde det til fælles, at de havde forladt PKK efter utilfredshed med dets politiske linje og oprettet nye organisationer – de døde alle inden for to efter deres farvel til PKK.
PKK er fortsat imod kritik og uenighed, men prøver sjældent organisationen at myrde modstandere, som de gjorde før, ifølge Marcus.
”Før blev man dræbt, hvis man kritiserede PKK. Nu får man en psykologisk straf og bliver socialt udstødt,” forklarer Zeynel Celik, tidligere talsmand i Skandinavien for PKK’s politiske gren ERNK.
