Læs om martyren Pir Sultan Abdal, der med sin saz og digte gjorde oprør mod den osmanniske stormagt.
Af Deniz B. Serinci
Vi har ofte set folk bære rundt på et symbol, der viser en mand, som løfter en saz – det anatolske lut-instrument – over hovedet. Det symboliserer Pir Sultan Abdal, som med saz’en viser sin modstand mod systemet.
Pir Sultan Abdal var en turkmensk alevi-digter, oprører og martyr, hvis digte om undertrykkelse, modstand og kærlighed, i dag læses over hele Tyrkiet. Han levede omkring det 16. århundrede og blev hængt af den osmanniske guvernør Hızır Paşa som straf for hans oprør.
Ifølge legenden stammede Pir Sultan Abdals familie oprindeligt fra Yemen og slog sig ned i Banaz i Sivas i det centrale Tyrkiet. Hans rigtige navn var Haydar.
Han blev kendt for sine digte under navnet Pir Sultan Abdal, som han fik i en drøm. I en landsby tæt på, boede der en vis Hızır, som tog til Banaz, så snart han hørte om den berømte digter.
I Banaz tilbragte Hızır syv år med Pir Sultan Abdal, som hans discipel. En dag kom han hen til Pir Sultan Abdal og bad om hans råd. Han forudså, at Hızır en dag ville drage bort og vende tilbage som en stor mand og hænge Pir Sultan Abdal. Og det var præcist, hvad der skete. Hızır drog til Istanbul, steg i graderne og vendte tilbage til Sivas som osmannisk guvernør.
Pir Sultan Abdals opfordring til at kæmpe for de undertryktes rettigheder gav ham mange støtter, hvorfor det osmanniske establishment anså ham for en trussel.
Osmannerriget forfulgte nemlig dem, der afveg fra myndighedernes officielle forståelse af ”islam” – og dette var præcist gældende for alevierne.
Her er en osmannisk fatwa fra 1500-tallet vedrørende alevierne, oversat af Gökhan Seren:
”Derfor har vi i overensstemmelse med de religiøse loves (sharia) bestemmelser…udstedt en kendelse (fatwa) om at denne befolkning
6 digtere har brugt samme navn
Som resultat af sit oprør blev Pir Sultan Abdal hængt af Hızır Paşa. Noget han var forberedt på. I et digt skriver han:
Om qadi’erne, muftierne udsteder en fatwa (Kadılar, Müftüler fetva yazarsa)
Her er rebet, om de hænger mig (İşte kemend, işte boynum asarsa)
Her er kniven, om de afhugger mit hoved (İşte hançer, işte kellem keserse)
Må den, der vil, opgive sin vej. Jeg opgiver ikke min vej (Dönen dönsün ben dönmezem yolumdan)
I et andet digt skriver han til Hızır Paşa:
Gå bare Hızır Paşa (Yürü bire Hızır Paşa)
En dag falder du (Senin de çarkın kırılır)
og den leder, som du stoler på (Güvendiğin padişahın)
vil også falde en dag (O da bir gün devrilir)
Med hængningen af Pir Sultan Abdal døde han og hans budskab langtfra. Som han selv sagde:
Dette forræderi er mit tredje dødsfald (Üçüncü ölmem bu hain)
Pir Sultan dør og vender tilbage til livet (Pir Sultan ölür dirilir)
Hans digte går igen i musikken den dag i dag og de er i århundreder blevet spillet på det anatolske lut-instrument Saz, som i dag er et af mest benyttede og populære instrumenter i landet. Den oprørske alevi-digter var så populær, at mindst 6 andre poeter har brugt samme navn. Han har siden kort og godt symboliseret alevierne, hvorfor radikale islamister i 1993 væltede en statue af Pir Sultan Abdal i byen Sivas inden de satte ild til et hotel, hvor over 30 alevi-intellektuelle var forsamlet under Pir Sultan Abdal-festivalen i sommer 1993. 37 mennesker døde under branden, hvor sikkerhedsstyrker efterfølgende blev kritiseret for ikke at gribe ind. Massakrer som denne satte skub i organiseringen blandt alevi-diasporaen i Europa og derefter også i Tyrkiet, hvor et stort antal foreninger nu er opkaldt efter Pir Sultan Abdal.
Et digt, sunget af Ahmet Kaya
