32-årige Tariq Abdullah hastede i ambulance til sårede peshmerga-kammerater. På vej væk, blev ambulancen ramt af en bombe og Abdullah mistede livet som den første peshmerga i Mosul-offensiven.

Den første af peshmerga-krigerne, der blev dræbt under Mosul-operationen i går, er Tariq Abdullah fra Halabja.

Abdullah hastede i ambulance til Kharabe Sultan-landsbyen tæt på Khazir-fronten, fordi tre af hans peshmerga-kammerater var blevet såret efter en eksplosion.

Efter at have hjulpet de sårede peshmerga ind i ambulancen og kørt væk derfra, blev køretøjet ramt af en bombe på vejen.

Abdullah mistede livet. Det samme gjorde de tre sårede peshmerga-kammerater.

Den 32-årige Abdullah blev samme dag begravet i sin landsby i Halabja. Han var ugift og blev i 2010 færdiguddannet fra medicinalbranchen. Senere gik han ind i militærbranchen, hvor han tilbød peshmerga-styrkerne medicinsk behandling.

Op til 4.000 peshmerga deltager i operationen for at fordrive IS fra landsbyer omkring Mosul. De støttes af koalitionen, der bomber fra luften. Derudover skal ca. 20.000 irakiske regeringssoldater og 6.000 sunni-krigere angribe IS inde i Mosul. IS indtog Mosul, som er Iraks næststørste by, i juni 2014.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer