I et debatindlæg kritiserer tidligere MF for Socialistisk Folkeparti Pernille Frahm Danmarks politik overfor kurderne. 

I debatindlægget på Modkraft under titlen “Absurd Nytår!” skriver SF’eren bl.a. om fængslingen af 7-8 kurdere, sigtet for økonomisk indsamling til PKK:

“Arrestationen var et direkte resultat af vores terrorpolitik. Forbrydelsen var støtte til en TV-kanal, som er anklaget for at have støttet og få støtte fra PKK. Dækningen har været minimal her i deres eget hjemland!

Også dækningen af den tyrkiske stats overgreb på kurdere i Tyrkiet er mere end begrænset. Roboski er en by i Tyrkiet, og når 15-årige smuglere her bombes til ukendelighed i bjergene mellem Tyrkiet og Irak, skal det forstås som terrorbekæmpelse. Ingen dansk regering har tænkt sig at blande sig i Tyrkiets indre forhold. Tværtimod giver vi dem gerne en hånd i deres kamp mod oprørere, som tak for at vi kunne eksportere Anders Fogh til NATO. De efterladte i Roboski har begravet deres døde, men savnet og vreden lever.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer