I den vestjyske kommune Holstebro stiller Payman Al Kole op til kommunalvalget for Socialdemokraterne.

Al Kole kom til Danmark i 1999 fra Zaxo i irakisk Kurdistan og arbejder til daglig som folkeskolelærer på en specialskole i Holstebro.

Udover dansk og kurdisk taler hun også arabisk, tyrkisk og engelsk.

Hun har i årevis arbejdet som frivillig indenfor en kvindegruppe, som bydelsmor, afdelingsbestyrelsesmedlem i et boligselskab og som tolk.

Den 39-årige kvinde bor sammen med sin mand og otteårige søn.

Hvad er dine mærkesager?

“Det er daginstitutioner og skoler, kultur som styrke og en værdig alderdom.”

Hvad mener du med det første?

“Vi skal have bedre, og mindre polariserede, folkeskoler og uddannelsesmuligheder og vi skal arbejde meget mere målrette for at styrke og værne om den yngste generation, da de er samfundets fundament og fremtid. Den tidlige indsats er definitiv for børnenes intellektuelle og sociale udvikling. I disse områder møder vi blandt andet problemer som højt sygefravær og skiftende personale – mit forslag til en løsning på dette kan være at udvikle på arbejdsmiljøet, ledelsen og den faglige kvalitet, så det bliver en mere attraktiv arbejdsplads – også for de unge, så de vælger uddannelsen i Holstebro.”

Hvad med kultur? 

“Kultur er et vigtigt, hvis ikke det vigtigste, element. Det er en vigtighed at vi bevarer og udvikler initiativer og arrangementer, som Slagteriet blandt andet varetager. Det bidrager til blandingskulturen og beriger lokalsamfundet. Der er en inkluderende kultur i Holstebro, hvilket skal vedvare, da dette muliggør multietnicitet som normalen.”

I forhold til alderdom?

“Vores ældre fortjener en værdig alderdom efter et langt arbejdsliv. De har opbygget og tjent samfundet som vi trives i. Vi skal tage en kærlig hånd om dem, give dem tryghed, omsorg og allervigtigst skal der være kompetente- og omsorgsfulde plejepersonale. Plejepersonale er vigtigt for vores velfærdssamfund, deres arbejde skal værdsættes. Det er noget nært umuligt at forsvare at sænke kvalitetsstandarten for praktisk bistand, personlig pleje eller omsorg for vores egne forældre. Vi skal omorganisere opgaverne i ældreplejen.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer