OPDATERET: Hüseyin Aygün, medlem af det tyrkiske parlament for CHP (Det Republikanske Folkeparti) er blevet kidnappet af PKK.
Det kurdiske nyhedsbureau Firatnews.com skriver: “Det er blevet meddelt, at Hüseyin Aygün er blevet tilbageholdt af HPG-guerillaer, da de foretog en vejkontrol i Ovacik-Dersim.”
Aygün er kurder og alevi og skabte opsigt for to måneder siden, da han ansøgte parlamentets menneskerettighedsudvalg om at få bygget et Cem-hus, bedested for alevier, i parlamentet, hvilket blev afvist.
”Hvis vi skal sikre lighed i forhold til religiøse rettigheder og tankefrihed, er det nødvendigt med et cem-hus, hvor alevier kan bede,” sagde Aygün.