Opdateret: Mindst 540 mennesker er omkommet efter et kraftigt jordskælv på grænsen mellem iransk og irakisk Kurdistan.
I iransk Kurdistan har et jordskælv, der målte 7,3 på Richterskalaen, dræbt cirka 200 mennesker, heriblandt 97 alene i byen Sarpol-i Zahab i Kermanshah-provinsen.
Derudover er der også ødelæggelser i Ilam-provinsen.
Irans indenrigsminister Abdolreza Rahmani Fazli opfordrer til at mobilisere “alle ressourcer” i en telefonsamtale med guvernøren i Kermanshah, ifølge iransk stats-tv. Fazli fortalte desuden om udfordringer ved at komme befolkningen til undsætning.
“Nattens mørke gør det svært for helikoptere at flyve til de berørte områder, og nogle veje er også blokeret. Vi er bekymrede for de fjerntliggende landsbyer,” sagde den iranske indenrigsminister.
Derudover er mindst syv mennesker blevet dræbt i irakisk Kurdistan. De omkom i byerne Darbandikhan og Sulaimani, hvor der ifølge embedsmænd er over 300, der er blevet indlagt for skader.
På grund af jordskælvet er der idag blevet erklæret fridag i provinserne Halabja og Sulaimani.
Jordskælvet kunne også mærkes i Irak, Tyrkiet, Kuwait og andre lande i regionen.