Østre Landsret: Otte mænd er frifundet, mens to er dømt for at have indsamlet penge til Kurdistans Arbejderparti (PKK). Cirka 40 personer demonstrerede udenfor retten.

Arkivfoto: Erling Skov Madsen

Østre Landsret har dømt to mænd for at indsamle penge til Kurdistans Arbejderparti (PKK), der står på EU’s terrorliste. Det drejer sig om 4,5 og 29 millioner kroner.

De resterende otte mænd er blevet frifundet.

18. september 2012 anholdte politi i København otte kurdere på forskellige adresser på Sjælland for at støtte den kurdiske bevægelse PKK. Den ene blev et par dage senere løsladt. Der var tale om mænd, der nu er mellem 31 og 75 år, som blev anholdt hjemme hos dem selv eller på deres arbejdspladser 18. september i København og Sverige.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Demonstration for de anholdte, 2012, København

Politiets efterforskning, razzia mod Kurdisk Kulturcenter på Vesterport og anholdelser af oprindeligt otte danske kurdere gik under kodenavnet ”Operation Batman”.

De var sigtet for at have indsamlet 67 millioner kroner og formidlet op til 140 millioner til PKK fra Danmark. De nægter alle sig skyldige. 18. december 2012 blev de syv så løsladt, om end sigtelserne imod dem var opretholdt.

I oktober 2014 blev mændene så frikendt, fordi de “ikke var klar over, at pengene kunne gå til PKK.”

I dag demonstrerede en gruppe sympatisører så udenfor retten. Ifølge Østre Landsret’s pressekontakt og Politiken var 40-50 personer mødt op. Der bor ca. 40.000 kurdere i Danmark.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer