Advokatkontoret Asrin skriver på Twitter, at Abdullah Öcalan har talt med sin familie i telefon.

Advokatkontoret Asrin meddeler på Twitter, at den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalan har talt med sin familie i telefon.

Kontoret skriver, at de øvrige fanger på İmralı-øen, Ömer Hayri Konar, Hamili Yıldırım og Veysi Aktaş, også fik mulighed for at ringe til deres familier og tale med dem.

Öcalan stiftede sammen med venner i 1978 Kurdistans Arbejderparti (PKK).

Den kurdiske organisation startede den væbnede kamp i 1984. Cirka 50.000 mennesker er blevet dræbt siden i den tyrkisk-kurdiske konflikt.

Öcalan har siden 1999 siddet i tyrkisk fængsel. Først blev han dødsdømt for landsforræderi, separatisme og mord, men med reformer fra august 2002, der ophævede dødsstraf, blev dommen ændret til fængsel på livstid. PKK-tilhængere har ofte protesteret mod isolationen af Öcalan, der har siddet i fængsel i 21 år.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer