“DBP får 2-3 millioner stemmer ud af de 20 millioner kurdere i Tyrkiet. Vores mål er de resterende kurdiske stemmer,” siger Mustafa Ozcelik, leder af Kurdistans Frihedsparti (PAK).
Af Deniz Serinci
Mustafa Ozçelik blev valgt som leder af det nye Kurdistans Frihedsparti (PAK) i Tyrkiet/Nordkurdistan i Diyarbekir. Ozcelik understreger, at det ultimative mål for PAK er at etablere en kurdisk føderation eller en stat, uafhængig af Tyrkiet.
Hvad førte til oprettelsen af Kurdistans Frihedsparti (PAK)?
Mustafa Ozçelik: For to år siden, mødtes omkring 400 delegerede fra forskellige dele af Kurdistan, Tyskland, Frankrig, Danmark, Sverige og Norge i Diyarbekir for at drøfte oprettelsen af et nyt parti med en Kurdistani politik og identitet. Det blev til Kurdistani Parti Initiativet (HPK). Senere besluttede vi at omdanne HPK til et rigtigt parti, nemlig PAK.
Hvad er formålet med PAK?
Mustafa Ozçelik: Vi vil med politisk, legale midler kæmpe for oprettelsen af et tyrkisk-kurdisk føderation. I 90 år har tyrkiske stat bygget på “ét folk, ét sprog, ét flag”. Hvis staten ikke ændrer holdning, kan vi blive nødt til at adskille os fra Tyrkiet og søge uafhængighed. Kurdistan Regional Government i Irak med de facto uafhængighed er et godt eksempel for os.
Det eksisterende største pro-kurdiske parti i Tyrkiet, DBP (De Demokratiske Regioners Parti, tidligere BDP) ønsker selvstyre indenfor Tyrkiets grænser. Hvad synes du om det?
Mustafa Ozçelik: DBP ønsker “demokratisk autonomi”, hvilket betyder mere autonomi til regionerne. DBP nævner intetsteds “kurdere” eller “Kurdistan”. En uafhængig stat betyder beskyttelse mod forfølgelse og massakrer, som dem, der fandt sted i Shingal og Kobane. Men hvis omstændighederne taler for en tyrkisk-kurdisk føderation eller konføderation, kan vi overveje det.
Nogle vil beskylde jer for at splitte de kurdiske stemmer i det østlige Tyrkiet/Nordkurdistan, hvor der allerede er et stort kurdisk parti, nemlig DBP. Hvad siger du til det?
Mustafa Ozçelik: Det er ikke demokratisk at have et et-parti system, og det vil være imod pluralisme og ytringsfrihed. DBP normalt får 2-3 millioner stemmer ud af de 20 millioner kurdere i Tyrkiet. Vores mål er de resterende kurdiske stemmer.
Hvordan er jeres forhold til andre kurdiske grupper?
Mustafa Ozçelik: Vi ønsker dialog med alle, der har en Kurdistani politik. Vi inviterede eksempelvis DBP til PAK’s åbning, men de deltog ikke.
I de seneste år har den tyrkiske regering indført reformer på det kurdiske område…
Mustafa Ozçelik: Vi glæder os over de reformer, men kurdiske børn kan stadig ikke modtage undervisning på deres modersmål på offentlige skoler. Assimilationen mod kurdere fortsætter.
Men er det ikke en god ting, at den tyrkiske regering og PKK har indledt en fredsproces?
Mustafa Ozçelik: Vi er glade for, at blodsudgydelserne er stoppet. Men ingen kender indholdet af aftalen mellem PKK og Tyrkiet. Det ser ud til, at regeringen blot forsøger at købe tid og holde PKK hen. Regeringen bør spille med åbne kort og fortælle os, hvad der sker.
Nu godkendte Tyrkiets indenrigsministerium tidligere Kurdistans Demokratiske Parti-Tyrkiet (KDP-T), men ikke Kurdistans Ungdomsforening (Tevger). I er ved at sende ansøgningen til ministeriet om godkendelse af PAK. Hvad hvis ministeriet ikke godkende jer?
Mustafa Ozçelik: Vi vil ansøge om godkendelse, fordi vi tror på ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Hvis vi ikke bliver godkendt, så vil vi protestere gennem internationale fora og fortsætte vores kamp.