Mustafa al-Kadhimi svoret ind som ny premierminister i Irak.

Mustafa al-Kadhimi er hermed Iraks nye premierminister. Det irakiske parlament har godkendt Kadhimis regering.

I den nye regering vil kurderne få tre ministerier, ifølge kurdiske medier. Antallet er endnu ikke helt sikkert.

Den irakiske parlamentsformand Mohammad al-Halbusi har sagt, at 12 ministre i det nye kabinet vil gå til shiamuslimerne, mens seks vil gå til sunnier og tre til kurderne. Turkmenerne og de kristne vil også blive repræsenteret.

Kilder siger, at finansministeriet, der tidligere var i hænderne på kurderne, denne gang ryger over til shiitterne. Ifølge forlydender vil kurderen Fuad Hussein blive ny udenrigsminister, Khalid Shivani vil blive justitsminister og Nazenin Muhammad vil blive genopbygnings-, bolig- og kommuneminister.

Mustafa Abdullatif al-Kadhimi er født i 1967 i Bagdad og har en bachelorgrad i jura. Han er gift og har to døtre. Han var med i oppositionen mod den tidligere diktator Saddam Husseins regime. Han har været chef for den irakiske efterretningstjeneste siden 2016.

På Twitter skriver den nye premierminister på kurdisk, som er et af Iraks officielle sprog, at “parlamentet har vist dets tillid til min regering” og at han håber, at “alle vil samarbejde op om at tackle udfordringerne.”

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer