Blandt de 20 sultestrejkende kurdere er også Nurcan Badili, politisk flygtning fra Tyrkiet.
Foto: Screenshot fra TV2 Nord
Efter at syriske kurdere på Sydsjælland i sidste uge begyndte at sultestrejke i protest mod de danske asylmyndigheder, har tendensen nu spredt sig til Nordjylland.
Her nægter kurdere på Asylcenter Brovst at indtage føde. 20 syriske kurdere, heriblandt 2 kvinder, hvoraf den ene er kurder fra Tyrkiet, startede i går med at sultestrejke, fordi de efter flere år i Danmark ikke har fået opholdstilladelse, men tværtimod afslag flere gange. De kan heller ikke sendes tilbage til Syrien, på grund af uroen dernede.
En af de sultestrejkende er Nurcan Badili, som modsat de andre ikke kommer fra Vestkurdistan/Syrien, men Nordkurdistan/Tyrkiet. Nurcan har været i Danmark i over 2 år, men de danske myndigheder ikke vil give hende opholdstilladelse og hun vil ikke tilbage til Tyrkiet, hvor kurderne bliver forfulgt.
”Jeg sultestrejker til jeg dør. Jeg vil ikke dø i Tyrkiet, jeg dør i Danmark,” siger hun til TV2 Nord.
Socialdemokraternes Ane-Halsboe Larsen fortæller TV2 Nord, at hun forventer, at ”der kan laves en politisk aftale om dette inden sommerferien,” angående asylansøgerne.
”Igen sendes hjem til krig. Samtidig ønsker vi, at asylansøgere får mulighed for at bo og arbejde uden for centrene, så de får mulighed for et mere indholdsrigt liv. På den måde får de lettere ved at blive integreret i Danmark, hvis de får asyl, eller bedre forudsætninger for at starte et nyt liv, når de vender hjem,” siger hun.