Norge stopper våbeneksport til Tyrkiet som konsekvens af offensiven i Syrien.

Af Deniz Serinci

Foto: Hans Kristian Thorbjørnsen

I går meddelte Finland, at det stopper at våbeneksport til Tyrkiet. Nu følger et andet land i Skandinavien trop. Norges udenrigsminister Ine Eriksen Søreide skriver på Facebook, at landet følger Tyrkiets offensiv i Syrien med “dyb bekymring og gentager vores klare opfordring til Tyrkiet om at afslutte den militære operation.”

Indtil da vil Norge “ikke behandle nye ansøgninger om eksportlicenser for militære” produkter til Tyrkiet, skriver ministeren.

I går indledte Tyrkiet den militære offensiv i de kurdiske områder i Syrien. Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan skriver på Twitter, at formålet med offensiven er “at ødelægge den terrorkorridor, som man forsøger at skabe syd for vores grænse og at bringe fred til regionen.”

Norge og Tyrkiet er begge medlemmer af NATO. Norges militære eksport til Tyrkiet var i 2018 på det, der svarer til cirka 31 millioner danske kroner, ifølge Ritzau.

Kommentér via Facebook

kommentarer