Se tekst og billede fra Newroz-fest i Aalborg.

Tekst: Medya Özvan & Rebar Panawandi Ismaeeli
Foto: Rebar Panawandi Ismaeeli

Kurdere i Aalborg fejrede forårets komme og nytåret, Newroz med en fest og et bål. Festen blev holdt i Løvvanghallen i Nørresundby, mens bålet blev tændt ved Søndre Skovvej.

Sangerne var Amir Hassan og Mêmo, og herudover et par lokale der sang en sang. Festen var arrangeret af Mallí Kurdí og Komelay Kurdí, de to lokale foreninger i Aalborg.

Bag ordet Newroz gemmer der sig en historie, som mere eller mindre ligger skjult blandt højtidelighedens musik, fest, og farver.

Men historien om Newroz bliver stadig genfortalt hvert år. Historien fortæller, at der engang herskede en syg og ond assyrisk konge, Dahak, som måtte indtage og æde børnehjerner, for at holde sig rask, og ikke forlade jordens overflade. Han slagtede to børn om dagen. En mesopotamisk smed ved navn Kawa førte derefter an i en opstand mod kongen, hvori kongen blev dræbt, og familierne kunne leve i tryghed igen og fik deres frihed.

Ilden som ofte er et symbol på det nye år, og hvor ild og brænde bliver antændt, for at man så kan hoppe over bålet, stammer også fra historien om Newroz, hvor man tændte ild oppe i bjergene.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer