I de seneste par dage, har Naser Khader modtaget trusler fra vrede syrere på grund af hans udtalelser om Syriens præsident.

Af Alan Hasso

Politikeren, Naser Khader har modtaget adskillige dødstrusler på sin Facebook-profil. Truslerne kommer fra herboende syrere, der er utilfredse med Naser Khaders kritiske udtalelser om Syriens præsident, Bashar al-Asad.

Naser Khader, der også selv er syrer, modtager truslerne pr. telefon og over Facebook. Det skriver avisen B.T

En af truslerne lyder: “Ved gud, den der siger noget ondt om vores præsident, skærer vi i stykker.”

“Ved Gud, den der siger noget ondt om Bashar al-Asad, træder vi vedkommende ihjel med vores sko,” lyder en anden trussel.

Naser Khader har tidligere modtaget utallige trusler, så mange at han er blevet vant til dem, men Naser Khader opfatter truslerne fra de herboende syrere som værende værre end normalt, og det har fået ham til at reagere.  Han har nu videregivet truslerne til PET,

Naser Khaders udtalelser om Bashar al-Asad er kommet i forbindelse med urolighederne i Syrien, hvor flere demonstranter er blevet dræbt.

– Jeg kom for nylig i en diskussion med nogle syrere til et offentligt møde. De sagde, jeg ikke skulle fornærme al-Asad. Jeg sagde, at hvis de var så glade for ham, kunne de bare tage hjem. Siden har jeg fået truslerne på Facebook plus nogle ubehagelige opringninger, siger Naser Khader til B.T.

Den konservative politiker har boet i Syrien indtil han var 11 år, og har familie og venner i landet.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer