“Press” er en underholdende, men også forudsigelig film uden de store overraskelser. Filmen giver dog et meget realistisk billede af den kurdiske journalists udfordringer i Tyrkiet.
Af Alan Hasso
Så blev Copenhagen Kurdish Filmfestival, arrangeret af Dansk Kurdisk Kulturcenter, skudt i gang med ”Press” som første film på det hvide lærred.
”Press” omhandler de virkelige hændelser i de tidlige 90’ere, hvor en stor gruppe journalister og andre blev dræbt eller forsvandt, mens de arbejdede for at udgive Tyrkiet’s første kurdisk-sprogede avis Gündem. Filmen fortæller historien om seks af avisens medarbejdere fra redaktionskontoret i den kurdiske hovedby Diyarbekir. Avisen må på den ene side slås med tekniske udfordringer og på den anden side leve med pres og forhindringer fra statslig side på grund af dens kontroversielle artikler.
Hafiz holder vagt ved avisen, hvor medarbejderne på grund af trusler og angreb ikke tager hjem, men overnatter på arbejdspladsen. I dagtimerne begynder Hafiz at sætte sig ind i journalistarbejdet. Det går efterhånden op for de kurdiske journalister, at de må prøve nye veje for at nå ud til læserne og komme igennem censuren. Samtidig undersøger Hafiz fem landsbybeboernes forsvinden og kommer på sporet af en bande.
”Press” har vundet bl.a. 3 priser ved den Internationale Film Festival i Istanbul i april 2011 samt Juryens Specialpris ved Antalya ”Golden Orange” International Film Festival i 2010.
Politisk film uden store overraskelser
På trods af at filmen er præget af skyderier og brutale drab, formår den også at være komisk. Publikum bliver undervejs i filmen vidne til, hvor seriøse journalisterne arbejder, men samtidig også at der på arbejdspladsen er en sjov og hyggelig atmosfære.
Dette er med til at gøre det nemmere for seeren at forholde sig til filmens virkelighed, hvilket er et plus.
For mange kan filmen også fungere som en øjenåbner, for hvor risikabelt og farligt det er at være journalist i et land som Tyrkiet.
Man følger filmen kronologisk hele vejen igennem, bortset fra en enkel gang eller to, hvor filmen benytter sig af flashbacks, hvilket er et meget bredt virkemiddel i mange film.
Eneste minus ved filmen – og grunden til at ”PRESS” må ”nøjes” med fire Jiyan.dk-blade – er, at filmen ikke byder på de store overraskelser. Alle karaktererne står som bekendt for en bestemt holdning og det hele er stort set forudsigeligt. Man ved på forhånd at journalisterne skal dø på et tidspunkt, men hvordan og hvorledes kan kun den kvikke seer regne ud.
Filmen havde dog været endnu mere interessant, hvis der var blevet fokuseret på andre synsvinkler end blot journalisternes.
Alt i alt er ”PRESS” dog en god, og realistisk film om det at være journalist i Tyrkiet med kurdisk baggrund.
4 ud af 5 Jiyan.dk-blade
