”Iki dil bir bavul” er med sine både humoristiske og tragiske scener en hjertevarm og lærerig semidokumentar.
Anmeldt af Deniz Berxwedan Serinci
Hvor mange af os nikker ikke genkendende til filmen ”Iki dil bir bavul” (To sprog, en kuffert)?
Jiyan.dk består af en gruppe unge kurdere fra Iran, Irak, Syrien og Tyrkiet og vi har alle forældre, der kun talte kurdisk, indtil de kom i første klasse og læreren underviste dem på et fuldstændigt uforståeligt sprog, hvad enten det var arabisk, persisk eller tyrkisk.
Det er præcis det, semidokumentaren ”Iki dil bir bavul” omhandler.
Den nyuddannede lærer Emre bliver sendt til en fattig landsby i Kurdistan/Sydøsttyrkiet for at undervise de små børn i tyrkisk. Der er bare et problem. Eleverne forstår ikke et ord tyrkisk og Emre forstår ikke et ord kurdisk.
”Forstår i mig? Nej vel? Jeg forstår heller ikke jer. Hvad skal vi så gøre?,” som han spørger.
Emres eneste kontakt med omverdenen bliver derfor hans mor gennem telefonsamtaler, hvori han fortæller hende om sine frustrationer, skuffelser og positive oplevelser.
Langsomt lærer Emre eleverne at tale tyrkisk, efter at have forbudt kurdisk i undervisningen.
”Vi siger ikke erê her, men evet,” som Emre fastslår overfor sine elever.
Samfundsaktuel film, der tager fat om problemet
”Iki dil, bir bavul” er en seriøs film. 40.000 mennesker er døde i den blodige konflikt mellem den tyrkiske hær og den kurdiske organisation PKK siden 1984. Og som instruktørerne Orhan Eskiköy og Özgür Dogan i tyrkisk presse har påpeget, så starter det kurdiske problem i skoleklassen.
Det er her kurderne bliver en del af det tyrkiske samfund. Integreret, ifølge tyrkerne eller assimileret, ifølge kurderne.
Undervisningssystemet tager udgangspunkt i den tyrkiske forestilling om ”ét folk, ét land” og udbreder den officielle viden og normer til alle uddannede borgere. Således bidrager undervisningssystemet – med socialantropologen Ernest Gellnerss ord – til en ”kulturel ensartning” af alle børn til tyrkere.
På samme måde, som børnene i ”Iki dil bir bavul” oplæres til at fremsige ”Jeg er dygtig, jeg er på rette vej, jeg er tyrker” hver morgen.
Don’t tell it, show it!
Men så politisk og ideologisk bliver ”Iki dil bir bavul” dog aldrig. Instruktørerne Dogan og Eskikoy giver ikke seeren nogen analyse eller direkte politisk budskab. Det handler blot om selv som seer at konstatere, hvad øjnene ser – nemlig de forarmede forhold, børnene lever under og det absurde i situationen, hvor lærer og elev ikke forstår hinanden. På den baggrund må seeren selv danne sin konklusion. I bedste journalistiske ”don’t tell it, show it”-stil.
Med dens smukke billeder fra den kurdiske natur i landsbyen bliver ”Iki dil bir bavul” en visuelt uovertruffen oplevelse. Samtidig bidrager dens dokumentariske skildring og kameraføring til, at filmen bliver så uhyre realistisk og troværdigt, som noget kan blive.
Hjertevarm og lærerig film
Filmens handling – nemlig manglen på gensidig sproglig forståelse – oplevede jeg således selv, da jeg for første gang i mit liv var i Kurdistan i sommers og her selv bevidnede hvorledes mange kurdiske landsbybeboere ikke kunne et ord tyrkisk, når de eksempelvis skulle til hospitalet, mens personalet her til gengæld ikke kunne kurdisk. Med ”Iki dil bir bavul” føler man sig i Kurdistan igen.
Det specielle ved filmen er dens blanding af dokumentar og spillefilm. På nogle områder fungerer det rigtig fint, idet det styrker filmens realisme og troværdighed. Men er man ikke vant til denne sammenblanding og mere vant til at se rene spillefilm i biffen – hvad de fleste nok er – kan ”Iki dil bir bavul” forekomme lidt kedeligt med de mange scener uden dialog. Det sidste er selvfølgelig også lidt svært, når en dialog forudsætter, at man forstår hinandens sprog – hvad læren og eleverne netop ikke gør her.
Men med sine kulturelle og sproglige misforståelser, både humoristiske og tragiske scener er ”Iki dil bir bavul” trods sine små 78 minutters spilletid en seværdig, hjertevarm og lærerig oplevelse, der varmt kan anbefales.
Deniz Berxwedan Serinci giver ”Iki dil bir bavul” 4 ud af 5 Jiyan.dk blade
KOPIERING AF DENNE ARTIKEL ER STRENG FORBUDT!
